Annonce
Sport

Førte frem til 59. minut: Odense HC tabte til Team-Esbjerg i finalen

Stine Jørgensen og resten af Odense HC havde godt fat i Esbjerg i den 3. DM-semifinale, som holdet vandt. I dag var hun med til at smide en sejr i det 59. minut i finalen ved Ringkøbing-Skjern Elite-cup mod samme modstander. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg.

Det var så tæt på, at Odense HC løb med sejren ved Ringkøbing-Skjern Elite-cup mod Team Esbjerg. Men kampens sidste minut vendte stillingen om.

Håndbold: Odense HC var søndag sekunder fra at vinde finalen ved Ringkøbing-Skjern Elite-cup, men holdet endte med at tabe til Team Esbjerg med cifrene 25-26.

Efter at have ført hele kampen, var stillingen 25-25 i det 59. minut med Odense HC på bolden. Og der udspiller der sig et drama, der afgør kampen, fortæller cheftræner Jan Pytlick.

- Stillingen er 25-25, og vi har bolden med 25 sekunder tilbage. Der dømmer dommeren overtrådt, hvor vi ellers scorer et helt retfærdigt mål. Derfra løber Team Esbjerg så ned i vores ende og scorer, hvorefter tiden løber ud, siger han.

Kampen var holdets sidste testkamp, før de betydningsfulde kampe begynder. Og de kampe er holdet parat til, forsikrer Jan Pytlick.

- Vi spiller med en ro forsvar- og angrebsmæssigt i dag, som jeg ikke har set før. Der er sket noget her i optaktsfasen. Vi hænger bedre og bedre sammen.

Det får holdet chancen for at vise, når klubben torsdag den 23. august spiller pokalkamp mod Sønderjyske klokken 19.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce