Annonce
Indland

Første stolpe til 70 kilometer vildsvinehegn hamres i jorden

Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019. Her er man ved at gøre klar til at sætte den allerførste stolpe til det lange hegn. (Foto: Frank Cilius/Scanpix 2019)

Formand for LandboSyd ser vildsvinehegn som del af en forsikringspolice, der skal sikre mod milliardtab.

Mandag formiddag blev den allerførste stolpe sat ned til det 70 kilometer lange vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.

Stolpehullerne til hegnet, der er halvanden meter højt, har et flertal på Christiansborg banet vejen for.

Hegnet skal ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer sikre, at der ikke er vildsvin i Danmark, når den lille, eksisterende bestand er nedlagt. Dermed håber man at kunne holde Danmark fri for den frygtede svinesygdom afrikansk svinepest.

Hvis det sker, kan det koste Danmark op til 11 milliarder kroner til håndtering af smitten og tabte eksportindtægter for landbruget.

Vildsvinehegnet har høstet massiv kritik blandt andet fra grønne organisationer, der mener, at hegnet mere er symbolpolitik frem for en reel løsning på smittetruslen.

Mogens Dall, der er formand for landboforeningen LandboSyd, mener, at hegnet er et af flere tiltag, der gør, at han og landets øvrige landmænd kan sove roligere om natten.

- Det er en del af forsikringspolicen mod afrikansk svinepest. Du forsikrer også dit hus mod brand, selv om det nok aldrig kommer til at brænde, siger han.

Afrikansk svinepest er konstateret i flere lande, blandt andet Polen, de baltiske lande og senest Belgien.

I Frankrig har myndighederne planer om at rejse et vildsvinehegn mod Belgien. Franske soldater er udkommanderet til at lokalisere vildsvin, som jægere så efterfølgende skal skyde.

Frygten går på, at et inficeret vildsvin krydser grænsen og fører smitten med sig.

I det øjeblik, der konstateres svinepest, vil den danske eksport af svinekød lukke.

- Det vil betyde ruin og arbejdsløshed for op mod 33.000 mennesker, der er beskæftiget i fødevareklyngen, siger Mogens Dall.

Vildsvinehegnet kan næppe gøre Danmark helt fri for vildsvin, vurderer han.

Men det kan ifølge landboformanden holde antallet nede på et niveau, så risikoen for, at vildsvin bringer sygdommen videre, mindskes.

Det er Fredericia-firmaet SER Hegn, der har opgaven med at bygge hegnet til en pris på 30,4 millioner kroner.

Mens de første stolper kommer i jorden, indleder myndighederne samtidig en storstilet øvelse for at trykprøve beredskabet omkring svinepest.

Øvelsen går ud på at simulere, at Danmark bliver ramt af den frygtede husdyrsygdom.

En lang række myndigheder og virksomheder er involveret i øvelsen, der varer fire dage.

Vildsvinehegnet ventes færdig til efteråret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce