Annonce
Kerteminde

Første spadestik til 124 nye lejligheder i 2020: En lejlighed kommer til at koste omkring 2,5-3 millioner kroner

Sådan kommer Munkebo Bycenter til at se ud fra sydvest, hvis det nye plangrundlag bliver godkendt. Visualisering af Sunke Arkitekter - arkitektfirmaet bag projektet
- Jeg har en forventning og en forhåbning om, at byggeriet skal sættes i gang i 2020, og der er ingen grund til at vente til jul, siger Allan Jørgensen fra investeringsselskabet Alma Property.

Munkebo: En vigtig grundsten blev lagt i byggeriet af 124 nye lejligheder i Munkebo, da miljø - og teknikudvalget på månedens møde nikkede ja til, at arbejdet med en lokalplan for byggeriet kan gå igang.

- Jeg er glad for, at de har truffet den rigtige beslutning, og nu skal vi gang med det, der må betegnes som den afsluttende fase, fortæller Allan Jørgensen fra Alma Propertys, der ejer Munkebo Bycenter og er idémanden bag de 124 nye lejligheder.

Han må dog vente lidt endnu, inden de første mursten bliver lagt. Først skal kommunen have udarbejdet lokalplanen for projektet. Derefter skal den i otte ugers høring, og hvis der ikke kommer uventede sten på vejen, kan lokalplanen være godkendt lige før jul.

- Lokalplanen er fundamentet for, at vi kan begynde at bygge. Så snart vi har den, så går vi i gang med at projektere, og vi får overslag fra arkitekt og ingeniører.

Annonce

- Der er ingen grund til at vente til jul

- Det er klart, at vi vil gerne have papirerne på plads, før vi sætter det sidste i gang. Når en arkitekt skal lave tegninger til 124 boliger, så kan du godt starte med at skrive en check på 250.000 kroner, siger Allan Jørgensen.

Fra lokalplanen er godkendt, regner Allan Jørgensen med, at der går mellem tre til seks måneder, før udbudsmaterialet for byggeriet er på plads, og der kan sættes navn på, hvem der skal bygge de 124 lejligheder.

- Men jeg har en forventning og en forhåbning om, at byggeriet skal sættes i gang i 2020, og der er ingen grund til at vente til jul, siger Allan Jørgensen.

Pensionskasser er på opkøb

Hvem, der ender med at eje lejlighederne, er endnu ikke helt på plads. Det kan enten blive hans eget firma, der finansierer byggeriet, eller det kan ende med at være investorer, der finansierer projektet.

- Det har hele tiden været vores plan, at vi ejer centret, og så er der måske nogle andre, der ejer lejlighederne.

- Vi har tidligere haft et samarbejde med forskellige pensionskasser, og de er på opkøb i vores område, fordi de også ser den positive vækst, der er omkring Odense, forklarer Allan Jørgensen, der peger på, at det går særdeles godt på Lindø i øjeblikket.

- Men vi har ikke besluttet os endnu for, om vi selv bliver ejere af det her, eller om vi finder nogen, der er meget større, end vi er. Vi skal lige have fundamentet på plads først, siger Allan Jørgensen.

Logik for burhøns

Om de nye lejligheder bliver eje- eller lejeboliger er heller ikke afgjort.

- Vi har ikke gået så dybt ned i det endnu, fortæller Allan Jørgensen.

Han har været ked af de rygter, der har gået om, at det var nogle billige lejligheder, han ville bygge, så Munkebo risikerede at få en ghetto midt i byen.

- Det er næsten logik for burhøns, at det her aldrig nogensinde bliver en ghetto, for der er ingen arbejdsløse, der har råd til at flytte ind i en ny bolig i Munkebo, sier Allan Jørgensen.

- Hvis det i stedet bliver ejeboliger, så kommer de til at koste 2,5-3 millioner kroner - måske mindre afhængig af størrelsen. Så man kan godt regne ud, at det er folk, der har arbejde, der flytter ind.

Hvor meget en gennemsnitlig lejlighed vil koste at leje, ved Allan Jørgensen ikke endnu. Men han kommer alligevel med et slag på tasken over, hvad det vil koste at flytte ind i en ny lejlighed med udsigt i Munkebo.

- Under alle omstændigheder så skal der betales seksmåneders husleje plus første måneds leje, så det er i snit 70.000-80.000 kroner, fortæller Allan Jørgensen, der forventer, at en stor del af de nye beboere vil være tilflyttere.

- Det vil være folk, der synes, det er fedt at have en lejlighed med udsigt over vandet, hvor der er elevator og forretninger lige neden foran.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce