Annonce
Erhverv

Første produkt på markedet: Banebrydende forskere tænker kommercielt

Casper Slots nyder at være i laboratoriet, men efterhånden er det kun en mindre del af hans tid, han bruger der. I stedet er der fuld fokus på den kommercielle del af det at drive en virksomhed fremad. Foto: Nils Svalebøg
Particle3D har netop lanceret sit første produkt, og selv om de små P3D modeller til forskning ikke er lige så fascinerende som 3D-printede ansigtsknogler, kan det være med til både at skabe indtjening og validere Odense-virksomhedens knogleimplantater, som de fortsat har store forventninger til.

Odense: Det hvide pulver ligner indtørret tandpasta, da Casper Slots holder glasset frem. Med den rette behandling og en tur gennem den ombyggede 3D-printer i laboratoriet midt i Odense, kan det imidlertid blive til patienttilpassede ansigtsknogler.

Det har Casper Slots og Martin Bonde Jensen vidst, siden de i forbindelse med deres bachelorprojekt på SDU i 2015 fandt på at bruge fedtsyre i selve printprocessen. En opfindelse, der siden har kastet flere iværksætterpriser og store fremtidsperspektiver af sig.

At kunne printe knoglelignende implantater, som bliver optaget og omdannet til rigtigt knogle i kroppen, gør det ikke bare nemmere for kirurger at genskabe patienter, der har været udsat for ulykker, kræft eller lignende. Tanken er også, at det skal hjælpe patienterne til at kunne genkende sig selv, når den første glædesbølge over bare at have overlevet, lægger sig.

Tidshorisonten for at få et produkt på markedet er imidlertid stadig lang, selv om de to Particle3D-stiftere og medejere er i gang med at analysere meget lovende data fra deres forhåbentligt sidste dyreforsøg.

- Man siger, at der for et medtech-firma typisk går seks år, før man har et produkt på markedet, som er godkendt til alt det, man gerne vil. Vi håber at have de første ikke-patienttilpassede implantater på markedet i slutningen af 2021, mens de patienttilpassede tager længere tid. Dem forventer vi kommer på markedet i 2024, siger Casper Slots.

Annonce

- Det er ikke noget, vi bliver stinkende rige af, men det er en måde at vise, at vi kan lave et produkt, sætte noget på markedet, og at vi kan sælge det. Forhåbentlig kan vi samtidig hjælpe nogle forskere med det, de arbejder med.

Casper Slots, medstifter og medejer af Particle3D.

Første produkt på markedet

I mellemtiden er Particle3D derfor gået i gang med at kigge på andre produkter afledt af 3D-teknologien og den blanding af tricalciumfosfat og fedtsyre, der har vist sig særligt egnet til at printe knogler af.

I mindre målestok end de printede ansigtsknogler har virksomheden nemlig lanceret det, de kalder P3D Scaffolds, som er målrettet forskning.

De hvide, tabletlignende P3D modeller med brønde i giver under de indledende forsøg forskerne et mere realistisk billede af, hvordan celler og bakterier vil opføre sig i kroppen, fordi materialet svarer til kroppens eget miljø; modsat de plasticbrønde, man ellers har brugt. Samtidig kan man med det nye produkt gennemføre en hel forsøgsrække med samme materiale.

- Det er ikke noget, vi bliver stinkende rige af, men det er en måde at vise, at vi kan lave et produkt, sætte noget på markedet, og at vi kan sælge det. Forhåbentlig kan vi samtidig hjælpe nogle forskere med det, de arbejder med, siger Casper Slots.

Til at begynde med havde han og Martin Bonde Jensen ingen ambitioner om at starte et firma. De ville blot skrive en god bacheloropgave, som langsomt udviklede sig til også at være en forretning.

- Da vi sprang ud i at stifte firma, fik vi blandt andet det råd, at vi skulle vende vores mindset fra universitetsverdenens til det kommercielle. Det har været svært. Med den vej, Martin og jeg har taget, ville vi have været oplagte ph.d.’ere og forskere, og selv om vi har været igennem nogle acceleratorprogrammer, har vi ikke haft en reel forståelse af, hvordan man driver firma. Derfor har det også ændret hele strukturen at få en som Thea ind. Når vi kigger tilbage er det oplagt at forsøge at sætte sådan et produkt på markedet. Vi har bare ikke gjort det, erkender han.

Må godt være kedeligt

Med en håndtaske, der jævnligt indeholder kunstige kæbeknogler og andre implantater, og en fremtidsvision, der består af et blåt plastickranium dekoreret med hvide implantater hist og pist, lyder det måske ikke som om, at direktør Thea Wulff Olesen er til kedelige løsninger.

Det hævder hun imidlertid.

- Vi har selvfølgelig været sammen om det, men jeg er nok medvirkende til, at vi har haft et stærkere fokus på det økonomiske aspekt, og hvordan vi får forretningen drevet fremad. I den henseende er jeg måske lidt kedelig. Det, vi får ud i første omgang, behøver ikke være så spændende. Det skal skabe noget funding af virksomheden, en indkomst, og så skal det være med til at validere Particle3D som firma. Vi viser, vi kan komme med et produkt og kan lave et salg, understreger Thea Wulff Olesen.

Hun har arbejdet 20 år i life science-branchen og har været direktør i det børsnoterede Bioporto i syv år. Hun har derfor set mange andre virksomheder forske i årevis for til sidst at kunne se sig overhalet indenom eller måske ligefrem opdage, at der ikke var brug for det, man havde lagt al sin energi i.

- Spørger man Casper og Martin, har de nok en lille drøm om, at de om nogle år kan få bygget et laboratorium, hvor de kan få lov at forske videre, men når du hopper ud af universitetsmiljøet og går ind i en virksomhed, er det ikke for forskningens skyld. Så skal du sørge for at få dit produkt på markedet så godt og så hurtigt som muligt, siger Thea Wulff Olesen.

Om Particle3D

Particle3D voksede ud af de Casper Slots og Martin Bonde Jensens bachelorprojekt tilbage i 2015.

De er begge civilingeniører i sundheds- og velfærdsteknologi. Sammen opdagede de, at de ved at kombinere tricalciumfosfat, som er et naturligt knoglemineral, med fedtsyre, mens de printede det til knogleimplantater i en 3D-printer, kunne skabe implantater, der både var naturlige og nedbrydelige for kroppen, og desuden fik kroppen selv til at danne ny knoglemasse.

I første omgang arbejdede de med kæbeknogler, men de udvidede hurtigt til også at omfatte andre ansigtsknogler. Nu kigger de også på knogler i hænder og fødder, mens materialet ikke er stærkt nok til hofter og knæ.

De har afsluttet vellykkede forsøg på både mus og grise og er i gang med at analysere resultaterne fra de seneste griseforsøg.

De har fået tilsagn fra EU om at få patent på deres opfindelse, men der er stadig et stykke vej til at få produktet på markedet. Particle3D håber at kunne få de første knogleimplantater på markedet i 2021 og de patienttilpassede i 2024.

Allerede nu har de dog fået deres første produkt - PD3 Scaffolds - på markedet. Det er et produkt målrettet forskere, som kan udføre tidlige forsøg i et mere realistisk knoglemiljø.

Virksomheden vandt i 2017 Venture Cup, som er en skandinavisk forretningsplanskonkurrence, og blev i 2018 hædret med IværksætterOdense-prisen.

Siden marts 2019 har Thea Wulff Olesen været administrerende direktør.

Mellem to stole

Hun har siden marts 2019 hjulpet de to unge ingeniører med at fokusere deres arbejdsindsats, for som iværksættere med en forskningsbaggrund har det været lidt af en opgave at lære alt fra budgetter, kontrakter og løn til markedsføring.

- Der er hele tiden en ny post, som skal klares, så vi føler ikke rigtigt, at vi har haft en pause. Et eller andet sted burde vi måske have åbnet en flaske champagne og sagt “tillykke” og “godt gået” efter vores første produkt, men det har vi ikke gjort. Da vi vandt Venture Cup i 2017 fejrede vi det også med en pose karameller på vores vejleders kontor. Vi skal måske være bedre til at fejre de små succeser, siger Casper Slots.

I stedet har han og de øvrige i Particle3D holdt snuden i sporet for at rejse ny kapital, og i den jagt er indtægterne fra det nye produkt blot en lille del.

20 millioner kroner skal Particle3D bruge.

Modsat første gang har virksomheden besluttet sig for at alliere sig med et britisk corporate finance-selskab, der godt nok tager sig betalt for at skaffe kapital, men til gengæld ikke efterfølgende blander sig i firmaets drift.

- De virker ret sikre på, at de nok skal skaffe pengene, siger Casper Slots fortrøstningsfuldt.

- Herhjemme falder vi lidt ned mellem to stole. Selv om Danmark er så lille, er vi sjovt nok meget opdelt efter ekspertområder. I Odense er en 3D-printer ikke helt en robot, og når man laver life science hører det til i København, mens DTU har sat sig tungt på 3D-print. Life science i København er meget Novo-tungt og fokuseret på medicinske produkter, så når vi kommer med et knogleimplantat, passer vi ikke rigtigt ind, fortæller Casper Slots.

Det hvide pulver ligner i den indledende fase blot indtørret tandpasta, men med fedtsyre som bindemiddel og efter en tur gennem den ombyggede 3D-printer, kan det bruges både til knogleimplantater og nu også i andre forskningsbaserede henseender. Foto: Nils Svalebøg

Forsker i nye produkter

På grund af Casper Slots og Martin Bonde Jensens uddannelse fra SDU og deres gode kontakter til læger og kirurger i Odense og den dyrestand, der bruges til forsøg, hører Particle3D imidlertid til i Odense. Foreløbig kan de også følge med salgstallene ved at producere de nye P3D modeller i lokalerne midt i Odense.

Virksomheden er dog begyndt at kigge mod USA, hvor det er nemmest at få godkendt et produkt, og på sigt er det derfor planen både at bygge en produktion op på Fyn og et sted i USA.

Det sidste ligger dog stadig et stykke ude i fremtiden.

Først handler det om at få de små tabletlignende modeller i brug blandt forskere og derigennem få dem omtalt i videnskabelige artikler, så Particle3D kan slå sit navn fast som en virksomhed, der ikke blot kan bedrive god forskning, men også få produkterne på markedet og sælge dem.

Derefter ligger der flere muligheder afledt af kombinationen af tricalciumfosfat, fedtsyre, en 3D-printer og nogle dygtige ingeniører.

- Lige nu producerer vi ved at binde en fedtsyre med pulveret, som vi trykker ud af en dysse på en 3D-printer. For at få et renere og stærkere produkt, brænder vi efterfølgende fedtsyren af i en ovn. Gør vi ikke det, er fedtsyren rigtig god til at huse medikamenter, så man kunne forestille sig et implantat, der kunne frigive antibiotika, vækstfremmende, knoglestimulerende medikamenter eller kemoterapi, fortæller Casper Slots.

Mens de to stiftere er i fuld gang med at tænke kommercielt, har de ansat andre til at arbejde videre i den retning

Martin Bonde Jensen er ved at sætte en produktion af P3D modeller i gang. Det nye produkt målrettet forskning giver måske ikke Particle3D nogen enorm indtjening, men det kan være med til at validere virksomhedens produkter. Foto: Nils Svalebøg
Afledt af den teknologi, Particle3D bruger til knogleimplantater, har de nu udviklet små modeller med såkaldte brønde, som giver forskerne et mere realistisk knoglemiljø til at udføre deres forsøg i. Foto: Nils Svalebøg
Nogle gange kan det være nødvendigt at lappe en patient sammen med en titaniumkæde. der altid vil sidde som et fremmedelement i kroppen og tilmed give synke-, tygge- og vejrtrækningsbesvær og tiltrække bakterier. Bruger man i stedet Particle3D's løsning, vil implantatet opløse sig selv, og kroppen vil danne ny knogle på det pågældende sted, viser dyreforsøgene. Foto: Nils Svalebøg
I lokalerne i Odense hænger adskillige udmærkelser, som Particle3D har vundet i forskellige iværksætterkonkurrencer. Foto: Nils Svalebøg
Direktør Thea Wulff Olesen med Particle3D's fremtidsvision. I 2026 er det virksomhedens plan at kunne printe lige den ansigtsknogle, kirurgerne står og mangler, i en form, der er tilpasset den enkelte patient. Foto: Nils Svalebøg
Venture Cup-pokalen fra 2017 står fremme på kontoret. Selv om de 100.000 kroner, der fulgte med, slet ikke kunne finansiere virksomhedens udvikling, var prisen med til at åbne dørene hos flere investorer. Foto: Nils Svalebøg
Selv om Thea Wulff Olesen roser Martin Bonde Jensen og Casper Slots entreprenante virkelyst, griner hun også med dem over den første oplevelse med salgstelefonen, som er et eksempel på, at det kan være svært at omstille sig fra forskerverdenen til at tænke kommercielt. - Da den ringede første gang, kiggede vi alle tre bare på hinanden. Der var ikke nogen, der tog den, før Martin råbte “så tag den dog”. Og så viste det sig, at det var en elektriker, der havde fået forkert nummer, griner hun. Foto: Nils Svalebøg
Selv om Martin Bonde Jensen gerne ville bruge mere tid i laboratoriet, går det meste af arbejdstiden med andre ting. For tiden er Particle3D i gang med at lave teksten til det prospekt, som via et britisk corporative finance-selskab skal skaffe dem 20 millioner kroner til at komme videre for. Foto: Nils Svalebøg
Direktør Thea Wulff Olesen med Particle3D's fremtidsvision. I 2026 er det virksomhedens plan at kunne printe lige den ansigtsknogle, kirurgerne står og mangler, i en form, der er tilpasset den enkelte patient. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce