Annonce
Kultur

Første navn på plakaten: Verdensberømt forfatter hovednavn på Heartland

Jonathan Franzen kommer til Heartland 2019. PR-foto

Heartland Festival præsenterer onsdag første navn på næste års festivalplakat. Det er den prisvindende og storsælgende amerikanske forfatter Jonathan Franzen.

Den sydfynske festival Heartland præsenterer onsdag det første hovednavn til næste års festival, som foregår torsdag 30. maj til lørdag 1. juni.

Det er den verdenskendte, amerikanske forfatter Jonathan Franzen, der blandt andet har skrevet de internationale bestsellere "The Corrections" og "Freedom".

- Jonathan Franzen er efter min mening én af de vigtigste stemmer i vores kultur. Han har en nærmest seismografisk sans for omkostningerne ved vores samfund og bagsiden af vores selvskabte frihed. Vi er selvfølgelig stolte over at kunne præsentere ham i Danmark for første gang i 15 år, siger programchef Rasmus Quistgaard.

Jonathan Franzen fik sit internationale gennembrud i efteråret 2001 med romanen "The Corrections". Bogen blev oversat til 35 sprog og blev en bestseller over hele verden. Alene i USA solgte bogen næsten én million eksemplarer og modtog blandt andet den prestigefyldte "National Book Award" samt én af Englands ældste bogpriser "The James Tait Black Memorial Prize", mens Franzen var én af de tre finalister ved Pulitzer-prisen i 2002.

I 2010 udgav han "Freedom", som straks blev en international bestseller. Bogen blev kaldt "a masterpiece of American fiction" i New York Times, mens Barack Obama og Oprah Winfrey har rost værket. Jonathan Franzen var under overskriften "Great American Novelist" på forsiden af TIME Magazine, hvilket ellers sker yderst sjældent for nulevende forfattere.

Fra torsdag 13. september klokken 8.00 kan man købe billet til den fjerde udgave af Heartland. Her sættes årets partoutbilletter nemlig i salg via www.heartlandfestival.dk. Billetprisen er 1.950 kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce