Annonce
Nyborg

Første markedsformand: Jeg er stolt

Kurt Taanquist var en af initiativtagerne til det moderne Ørbæk Marked. Og det er han stolt af. Både han og hans hustru, Inge, hjælper stadig til i markedsorganisationen. Foto: Mogens Rasmussen.
Kurt Tanquist var en af initiativtagerne til Ørbæk Marked i 1980. Byen og de erhvervsdrivende var nærmest imod at få landevejsriddere og gøglere til Ørbæk. Nu står alle bag den store begivenhed, der afholdes for 40. gang.

Ørbæk: Ørbæk er totalt forandret de kommende dage.

Markedet sætter igen fut i byen, der får mangedoblet sit indbyggertal og bliver centrum for den største fynske folkefest. Det er 40. gang i nyere tid, Ørbæk Marked afholdes, og i dag står hele byen bag arrangementet. Over 1000 frivillige har en rolle at spille, og i løbet af weekenden bliver der lagt 7500 frivillige arbejdstimer på markedspladsen.

Men da det moderne marked i Ørbæk blev startet i 1980, var det bestemt ikke med hele byen i ryggen. Det fortæller Kurt Taanquist, der var formand for Ørbæk Borgerforening på det tidspunkt og en af initiativtagerne til markedet.

- Der er ingen tvivl om, at "byen" dengang i 1980 helst så, at der ikke blev noget marked. Måske fordi man kendte til Egeskov Marked, der var kendt for at tiltrække landevejens farende svende, tyveknægte og andre tvivlsomme typer.

- Ørbæks handlende var slet ikke interesserede i et marked, og selv den lokale Albani-mand ville ikke være med til noget, husker Kurt Taanquist, der i stedet indgik et samarbejde med Tuborg.

Den første vilde ide fra markedsfolkene i Ørbæk var at spærre Hovedvejen af gennem byen og holde markedet op imellem butikkerne, mens trafikken blev ledt udenom. Selv om markedsfolkene havde et fint samarbejde med Nyborgs daværende politimester, Ib Petersen, gik den idé ikke.

Markedet havnede på et jordstykke i Ørbæks nordlige ende ved den lokale autoophugger, og her blev det afholdt i to år, indtil markedet fandt sin form ved Langemosevej og Langemosevænget i den anden ende af byen, hvor FAF og en lokal gårdejer blev vigtige medspillere for markedet. Det voksede derefter stødt år for år til den gigant-begivenhed, det nu er blevet.

I løbet af de 40 år har Ørbæk Borgerforening og dermed Ørbæk Marked haft en stribe forskellige formænd. Men tre ud af de fire første formænd er stadig knyttet til arrangementet.

Kurt Taanquist og hans kone Inge laver stadig en del pr-arbejde og kører rundt med plakater og så videre. Og også Per Høegh og Mogens Lorenzen har fortsat opgaver på markedspladsen. Mejeriejer og byrådsmedlem Preben Faurholt var også en af de gamle foregangsmænd, men han afgik ved døden for flere år siden.

- Jeg er stolt af at have været med til at starte markedet. Og privat var arbejdet med markedet også med til at give os en masse venskaber, som har betydet meget, siger Kurt Taanquist, hvis søn Kenneth i øvrigt i mange år har spillet forskellige roller i gruppen bag markedet.

I øvrigt kan Kurt Taanquist selv slet ikke deltage i jubilæumsmarkedet i år. Trods sine 76 år er han fortsat en aktiv mand, og han skal endnu engang af sted til Normandiet i Frankrig som rejseleder hos Gislev Rejser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce