Annonce
Erhverv

Første havneetape: Så er Lindø klar med splinterny superkaj til de tunge og grønne kunder

Havneudvidelsen omfatter 400.000 kvadratmeter, når hele området er klar næste år - men første etape kan tages i brug nu. Her er det nye område fotograferet, mens sandsugeren Al-Idrisi fortsat var i gang med at pumpe to millioner kubikmeter sand ind på til det, der nu bliver til nyt land på Lindø. Arkivfoto: Michael Bager
Lindø port of Odense fik tirsdag overdraget 375 meter ny kaj, som omfatter et eftertragtet område med en bæreevne på 105.000 tons. - Jeg forventer, at vi bliver en af verdens vigtigste produktionshavne inden for de kommende år, siger administrerende direktør Carsten Aa

Lindø port of Odense fik tirsdag overdraget første etape af sin omfattende havneudvidelse.

Den nye havneterminal kommer sammenlagt til at omfatte 400.000 kvadratmeter - det svarer til cirka 60 fodboldbaner - og står færdig sommeren 2020, hvis alt forløber som planlagt. Men de første 375 meter splinterny kaj er fra tirsdag klar til at byde kunderne velkommen, og det betyder blandt andet, at Lindø port of Odense kan bryste sig af et heavyload-område, som de færreste havne i Europa har, og som ingen andre i Danmark har.

Annonce
Vi forventer, at vi bliver en af verdens mest attraktive produktionshavne inden for den tunge industri inden for de kommende år.

Carsten Aa, administrerende direktør Lindø port of Odense

Kæmpe vindmøller

Det 30 gange 100 meter store område har en bæreevne på 35 tons per kvadratmeter, svarende til 105.000 tons i alt, og det er noget, der batter, når der eksempelvis skal fragtes enorme elementer til lige så enorme vindmøller.

Carsten Aa, administrerende direktør for Lindø port of Odense, er da også en meget glad mand.

- Det er en glædens dag. Vi forventer, at vi hurtigt får brug for det nye område - ikke mindst, sådan som markedet for vindmøller udvikler sig. Vindmøllerne bliver bare større og større, og dermed bliver alt, der relaterer sig til dem også større og større og tungere og tungere. Vi forventer, at vi bliver en af verdens mest attraktive produktionshavne inden for den tunge industri indenfor de kommende år, siger direktøren, der blandt sine lejere har Bladt Industries og MHI Vestas, som begge producerer elementer til havvindmøller.

Fuld drøn på grøn omstilling

Når hele havneudvidelsen er i hus næste år, har Lindø port of Odense fået tilført 1000 meter ny kaj og 400.000 nye kvadratmeter og investeret 400 millioner kroner i at specialisere sig endnu mere inden for offshore vindindustrien og gøre havnen endnu mere beredt til den grønne omstilling.

Inden årsskiftet lander et cirka 50 millioner kroner dyrt eksemplar af verdens største mobile havnekran, og med udbygningen af Lorc-testcenteret skruer Lindø port of Odense helt op for den grønne omstilling og en klimadagsorden, som blæser afsted globalt, lyder det fra Carsten Aa. Han understreger, at den fynske investering i det, der er blevet en af Danmarks mest markante erhvervshavne, også gavner bundlinjen i det danske nationalregnskab.

- Med denne første del af vores havneudvidelse er vi endnu et skridt på vejen i vores ambition om at skabe markedets mest optimale rammer for fremtidens grønne omstilling på energiområdet. Vi ved, at vi ser ind i en fremtid, hvor de grønne løsninger uomtvisteligt kræver faciliteter som vores. Denne investering styrker derfor ikke kun vores egen forretning, men også de store linjer i den danske økonomi, fastslår han.

Den nye havneterminal udføres af et konsortium, der består af danske Züblin A/S og Jan de Nul, Luxembourg.

400.000 kvadratmeter mere Lindø

Lindø port of Odense udvider med alt i alt 400.000 kvadratmeter, ca. 60 fodboldbaner

Den samlede pris løber op i 400 millioner kroner

Opgaven udføres i samarbejde mellem Züblin A/S, Danmark, og Jan de Nul, Luxembourg

Første etape er afleveret den 5. december 2019.

Den omfatter bl.a 375 meter kaj - sammenlagt bliver der 1000 meter ny kaj

Kajen er belagt med asfalt og betonsten og har en bæreevne på 10 tons per kvadratmeter

Et særligt heavyloadområde på 30 gange 100 meter har en bæreevne på 35 tons per kvadratmeter

Havnebassinet på den færdige del har en vanddybde på 11 meter

Arealet omfatter en 30 meter bred transportkorridor ind på området - her er bæreevnen på min 15 tons per kvadratmeter

Den samlede havneudvidelse skal efter planen være klar sommer 2020

Lindø port of Odense er en kommunal aktieselskabshavn ejet af Odense Kommune

Det var en ordentlig grab, der sad for enden af det rør, som sandsugeren Al-Idrisi brugte til at hente de enorme mængder sand fra havbunden op med. Al-Idrisi er for længe siden draget videre ud i verden efter at have pumpet sand op ved Samsø. Arkivfoto: Nils Mogensen
Hvis en erhvervshavn vil klare sig i dag, må den specialsere sig og gøre sig unik, mener Carsten Aa, som er administrerende direktør for Lindø port og Odense og i øvrigt netop udnævnt til formand for Danske Havne. Arkivfoto: Nils Mogensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce