Annonce
Udland

Første glimt af stjernespækket Susanne Bier-serie er udkommet

Fabrizio Bensch/Reuters
Susanne Bier instruerer alle seks episoder af ny, stjernespækket miniserie, der får premiere på HBO til maj.

Den danske filminstruktør Susanne Bier instruerer ny HBO-miniserie, "The Undoing", hvor første glimt fra serien netop er udgivet i en trailer.

Det skriver HBO Nordic i en pressemeddelelse.

Foruden stjerneskuespillerne Nicole Kidman, Hugh Grant og Donald Sutherland er Sofie Gråbøl også på rollelisten.

I traileren kan seerne snuse til seriens handling, hvor Nicole Kidman spiller en succesfuld terapeut, der bor i New York.

Pludselig bliver hendes liv dog vendt på hovedet, da et brutalt dødsfald indtræffer, og hendes mand, spillet af Hugh Grant, forsvinder.

Sofie Gråbøl spiller chefanklager, Catherine Stamper.

Miniserien er baseret på romanen "You Should Have Known" af forfatteren Jean Hanff Korelitz og løber over seks afsnit. Alle afsnittene er instrueret af Susanne Bier, og et afsnit varer en time.

"The Undoing" byder også på endnu et samarbejde mellem Kidman og David E. Kelley, der fungerede som forfatter og producent på den populære HBO-miniserie "Big Little Lies".

Det er ikke uvant for Susanne Bier at producere internationale film og serier.

Susanne Bier har instrueret Netflix-filmen "Bird Box" med blandt andre Sandra Bullock. Den havde premiere i december 2018.

"Bird Box" slog rekord, da 45 millioner mennesker på den første uge havde set filmen. Det gjorde den til den mest streamede film i løbet af syv dage i Netflix' historie.

Tidligere har 59-årige Bier også haft succes med tv-serien "The Night Manager".

Tilbage i 2011 vandt den danske instruktør en Oscar for filmen "Hævnen", der blev kåret til den bedste ikkeengelsksprogede film.

Bier fik sit store, danske gennembrud i 1999 med filmen "Den eneste ene".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce