Annonce
Sydfyn

Tre fynske kreds talt op: Brandenborg sætter sig på Sydfyn

Socialdemokratiets sydfynske kandidat, Bjørn Brandenborg, satte sig solidt på Sydfyn med 6096 personlige stemmer. Foto: Katrine Becher Damkjær

OPDATERET med tal for Svendborg-Langeland-kredsen

Svendborg/Langeland: Så rykkede det for den sydfynske S-kandidat, Bjørn Brandenborg. Han satte sig markant på sin egen kreds, Svendborg-Langeland-kredsen.

6096 af vælgerne i kredsen satte kryds ud for deres lokale S-kandidat. Det er et pænt stykke over de 4000 stemmer, som Bjørn Brandenborg selv havde sat som mål, hvis han skulle have en chance for at blive stemt ind på Christiansborg.

43 procent af samtlige socialdemokratiske vælgere i kredsen satte deres kryds ud for Bjørn Brandenborg.

På Sydfyn kunne Trine Bramsen ikke mærke Brandenborg-effekten. Hun fik 1227 personlige stemmer mod 1171 personlige stemmer ved sidste valg i 2015.

Med tre fynske kredse talt op ligger Bjørn Brandenborg nu nummer to på den fynske S-liste.

Svendborg-Langeland-kredsen byttede også om på de radikale kandidater, hvor Rasmus Helveg Petersen nu fører over Camilla Hersom.

Hos SF ligger det stadig til at Karsten Hønge kommer ind.

Hos Venstre fik Erling Bonnesen også et flot sydfynsk valg med 2482 personlige stemmer. Ved sidste valg fik han 2517 stemmer i kredsen.

Det ligger stadig til at Lars Chr. Lilleholt, Erling Bonnesen, Marlene Ambo-Rasmussen og Jane Heitmann kommer ind.

Hos DF tegner det mere og mere til, at de to fynske mandater går til Jens Henrik Thulesen Dahl og Alex Ahrendtsen.

Den lokale DF-kandidat Eva Jørgensen fik 302 personlige stemmer. Et pænt stykke fra de 1963 personlige stemmer, som hendes forgænger Dorthe Ullemose fik ved valget i 2015.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce