Annonce
Sydfyn

Tre fynske kreds talt op: Brandenborg sætter sig på Sydfyn

Socialdemokratiets sydfynske kandidat, Bjørn Brandenborg, satte sig solidt på Sydfyn med 6096 personlige stemmer. Foto: Katrine Becher Damkjær

OPDATERET med tal for Svendborg-Langeland-kredsen

Svendborg/Langeland: Så rykkede det for den sydfynske S-kandidat, Bjørn Brandenborg. Han satte sig markant på sin egen kreds, Svendborg-Langeland-kredsen.

6096 af vælgerne i kredsen satte kryds ud for deres lokale S-kandidat. Det er et pænt stykke over de 4000 stemmer, som Bjørn Brandenborg selv havde sat som mål, hvis han skulle have en chance for at blive stemt ind på Christiansborg.

43 procent af samtlige socialdemokratiske vælgere i kredsen satte deres kryds ud for Bjørn Brandenborg.

På Sydfyn kunne Trine Bramsen ikke mærke Brandenborg-effekten. Hun fik 1227 personlige stemmer mod 1171 personlige stemmer ved sidste valg i 2015.

Med tre fynske kredse talt op ligger Bjørn Brandenborg nu nummer to på den fynske S-liste.

Svendborg-Langeland-kredsen byttede også om på de radikale kandidater, hvor Rasmus Helveg Petersen nu fører over Camilla Hersom.

Hos SF ligger det stadig til at Karsten Hønge kommer ind.

Hos Venstre fik Erling Bonnesen også et flot sydfynsk valg med 2482 personlige stemmer. Ved sidste valg fik han 2517 stemmer i kredsen.

Det ligger stadig til at Lars Chr. Lilleholt, Erling Bonnesen, Marlene Ambo-Rasmussen og Jane Heitmann kommer ind.

Hos DF tegner det mere og mere til, at de to fynske mandater går til Jens Henrik Thulesen Dahl og Alex Ahrendtsen.

Den lokale DF-kandidat Eva Jørgensen fik 302 personlige stemmer. Et pænt stykke fra de 1963 personlige stemmer, som hendes forgænger Dorthe Ullemose fik ved valget i 2015.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce