Annonce
forside

Først kom bogen: Nu vil forfatter samle Ærøs børnematroser

Anne Folting Haase, Marstal har haft mange reaktioner på sin selvoplevede bog om børnematroser. Nu vil hun prøve at samle Ærøs børnematroser. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

For marstalleren Anne Folting Haase har udgivelse af erindringsbogen "Søhesten" om børn til søs ført til mange reaktioner

Først på året udsendte Anne Folting Haase fra Marstal "Søhesten" på eget forlag. Bogen skildrer, hvordan det er at være såkaldt børnematros. Med undertitlen "- en rejse på havet" fortæller Anne Folting Haase om egne oplevelser sammen med sine forældre om bord på et Mærsk-skib, hvor hendes far stod på kommandobroen.

- Det "Søhesten" rev med sig var, at det gik op for mig, at Marstal er en by med et usynligt hav af voksne børneletmatroser. Jeg har haft en masse henvendelser fra folk, der som jeg også har sejlet som barn, fortæller Anne Folting Haase:

- Jeg har bestemt mig for, at jeg vil indrykke en invitation til alle på øen, der som jeg har sejlet derude, før vi blev voksne. Vi skal mødes på byens hotel og hver tage vores billeder og oplevelser med, og så skal der udveksles historier og erfaringer. Vi bliver mange, og jeg har forstået at af alle de ting vi marstallere er kendetegnet ved, så er vi også en by bestående af børnematroser fra dengang børn var børn og man regnede med deres mod og evne til at klare sig selv og det omkring. Det bliver sjovt, fastslår Anne Folting Haase:

- Jeg har også haft henvendelser fra pensionerede sømænd. De har været glade for at læse den. Deres reaktion har samlet været..... "Det var lige præcist sådan det var". " og "Ja tænk... sådan har det været at være barn derude" fortæller Anne Folting Haase, der er privatpraktiserende psykolog i Marstal og Svendborg.

Annonce
"Søhesten - en rejse til søs" skildrer Anne Folting Haases barndom som rejsende med sine forældre på et stort Mærsk-skib, hvor hendes far stod på kommandobroen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce