Annonce
forside

Først frikendt, nu dømt: Ung læge får bøde i sag om død patient

Den nu afdøde mand blev indlagt med mavesmerter på Fælles Akut Modtagelse (FAM) på Svendborg Sygehus natten til 5. august 2013. 1. september 2013 døde af svær hjerneskade som følge af lavt blodsukker. Arkivfoto

Først blev de begge frikendt ved byretten, men i går omstødte landsretten dommen over den ene læge, der er tiltalt for forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en patient, der blev indlagt på skadestuen på Svendborg Sygehus og efterfølgende døde.

Svendborg: En bøde på 5000 kroner og en regning på sagens omkostninger.

Det blev enden på en fire år lang sag, hvor to læger fra Svendborg Sygehus har været tiltalt for forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en midaldrende mand, som efterfølgende døde. I hvert fald for den ene læge - en nu 40-årig kvinde, der på daværende tidspunkt var ansat i en uddannelsesstilling på Svendborg Sygehus.

Sagen kørte i foråret ved byretten i Svendborg, og her blev både den 40-årige kvinde og den 54-årige speciallæge frifundet. Men på baggrund af en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som mente, at lægerne burde dømmes, valgte statsadvokaten at anke sagen, og onsdag var de to derfor endnu engang for en dommer, denne gang i landsretten i Odense.

Og her valgte de tre landsretsdommere altså at omstøde byrettens frifindelse af den 40-årige kvinde til en dom for overtrædelse af autorisationsloven for sundhedspersoner. Den 54-årige læge fik derimod sin frifindelse stadfæstet.

Annonce

Døde af svær hjerneskade

Sagen tog sin begyndelse natten til 5. august 2013, hvor en midaldrende lokal mand ankom til Fælles Akut Modtagelse (FAM) med mavesmerter. Det var den 40-årige læge, der den nat var den kirurgiske forvagt, hvilket vil sige, at det var hende, der skulle tilse og vurdere, hvad der skulle stilles op med manden. Hun var klar over, at manden også havde insulinkrævende diabetes, og har tidligere forklaret i retten, at hun derfor mundtlig bad en sygeplejerske om, at hans blodsukker blev målt, fordi det ikke var blevet målt ved hans ankomst. Hun valgte desuden at omsorgsindlægge ham, selv om smerterne var aftaget, fordi manden ellers havde haft smerter gennem længere tid og følte sig frustreret og utryg.

Hun fik imidlertid ikke skrevet ind i journalen, at hun havde ordineret blodsukkermåling og heller ikke fulgt op på, om prøverne blev taget, for, som hun tidligere har forklaret, systemet bygger på tillid i den forstand, at hun som læge skal kunne stole på, at det, hun ordinerer, bliver udført, og at hun bliver kontaktet, hvis prøverne viser noget unormalt.

Men mandens blodsukker blev aldrig målt, og da han af uvisse årsager blev sat til at faste, dalede hans blodsukker så meget, at han ved morgenstunden havde mistet bevidstheden. 1. september 2013 døde han ifølge obduktionsrapporten af svær hjerneskade som følge af for lavt blodsukker.

Den 40-årige læge havde ikke mere at gøre med patienten, efter at hun havde tilset ham, og den 54-årige læge, som var hendes bagvagt og den, der skulle gå hendes journalnotater igennem, bemærkede intet, hvad blodsukkermålingerne angår, da hans arbejde er indrettet sådan, at han kun skal forholde sig til potentielt kirurgiske patienter, og i den kategori var den nu afdøde mand ikke.

- Jeg blev simpelthen en pestilens

Den 40-årige kvinde blev kendt skyldig i ikke at have sikret sig, at blodsukkermålingerne blev taget og for ikke at have lagt en plan for, hvordan hans blodsukker skulle behandles, men landsretsdommer Tine Vuust sluttede sin begrundelse for dommen af med at understrege over for den 40-årige, at hun ikke kan betragtes som skyldig i mandens død.

- Jeg vil gerne sige, at når vi når frem til det her resultat, kan vi samtidig godt se, at det er en meget ulykkelig sag, hvor man kan sætte en finger på en række uheldige momenter i behandlingen af patienten. Derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at du ikke er tiltalt for at have forvoldt patientens død. Der er heller ikke noget som helst grundlag for at fastslå, at der er en sammenhæng mellem de fejl, du har begået, og hans død, sagde hun direkte henvendt til den 40-årige kvinde.

Kvinden skal nu betale 5000 kroner, men af hendes afsluttende bemærkning i landsretten fremgik det, at hun på sin vis allerede har betalt for sin fejl - bare ikke i penge.

- Jeg kan ikke arbejde. Jeg blev simpelthen en pestilens, sagde hun om tiden efter, hun blev bekendt med, at der var rejst en sag mod hende.

- Det gik op for mig, at det, jeg skriver, ikke nødvendigvis bliver læst, så jeg begyndte at ringe rundt og tjekke op på, om det, jeg havde ordineret, også blev udført. Jeg klarede mit sygehusophold (i forbindelse med uddannelsen, red.), og jeg bestod, men jeg arbejdede ikke hensigtsmæssigt. Jeg var alt for ineffektiv. Når jeg ordinerede en panodil, gik jeg op og tjekkede, at det var blevet givet. Jeg kan ikke det, der kræves, mere, lød det fra kvinden.

Hun har ad flere omgange været sygemeldt på grund af sagen, har opgivet at have med patienter at gøre og sidder nu i en forskerstilling.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce