Annonce
Nordfyn

Før var vejen åben: Brødre buldrer over afspærring af vej til stranden

Kurt Jørgensen: - Alle dem, jeg taler med i området, forstår heller ikke, hvorfor vejen skal afspærres. Foto: Dorthe Wolff
Det ulmer i Skåstrup og Hugget, hvor lokalbefolkningen undrer sig over lukningen af en grusvej til stranden ved Hugget.

Hugget: Kjeld Jørgensen er født og opvokset i Skåstrup, hvorfra han som barn og skoleelev jævnligt tog turen ad den idylliske grusvej fra den gamle stenlade i Hugget og ned til stranden gennem skoven.

Her har børn og barnlige sjæle trygt kunnet boltre sig i det lave vand. Derfor kom det bag på Kjeld Jørgensen, da han hørte, at grusvejen blev spærret i maj. Selvom Kjeld Jørgensen i dag bor i Søndersø, kunne han ikke skjule sin utilfredshed.

- Det lyder som en forhastet og kritisabel beslutning at lukke af for bilkørsel til stranden ved Hugget - en mulighed, der har eksisteret lige så længe, der har eksisteret biler. Stranden er kendetegnet ved meget, meget lavt vand og er dermed særdeles børnevenlig. Nu udelukkes mange fra at vise næste generation, hvor de var på skoleudflugt og badede som børn. Samt fra at give små børn i familien oplevelsen af næsten at kunne gå på vandet.

Skovområdet, som den private grusvej går igennem, blev for nyligt opkøbt af Vision Estate A/S, der blandt andet sælger og udvikler ejendomme og skovdrift. Kjeld Jørgensens bror, Kurt Jørgensen, bor stadig i Skåstrup, og han er også fortørnet over de nye ejeres afspærring:

- Det har jo været en tradition at køre ned med børnebørnene og lade dem rende ved vandet. Og jeg må indrømme, at jeg slet ikke forstår, hvorfor man skal lukke vejen. Jeg synes, at det er dejligt, at der kommer nogle med økonomisk kapacitet og holder området fint, men det er sørgeligt, at de så ikke vil dele det med andre og på den måde laver indskrænkninger for almindelige mennesker. Hvorfor skal folk ikke have lov til at nyde den natur?

Annonce

Den tredje grund er, at flere biler er kørt herned efter mørkets frembrud, og i den forbindelse kunne vi godt være bange for krybskytteri.

Jens Bolding Jensen, direktør i Vision Estate A/S.

Frygt for krybskytteri

Jens Bolding Jensen er direktør i Vision Estate A/S og fortæller om begrundelsen for afspærringen:

- Vi har oplevet, at der bliver efterladt affald som pizzabakker og mælkekartoner på området, og vi har en fornemmelse af, at det ikke er fra cyklister og gående, men at affaldet kommer fra folk, der kommer i bil. Derudover er det en naturejendom, hvor vi gerne vil beskytte det vildt, blandt andet fasaner, som vi har gående omkring i området. Den tredje grund er, at flere biler er kørt herned efter mørkets frembrud, og i den forbindelse kunne vi godt være bange for krybskytteri.

Jens Bolding Jensen tilføjer, at konsortiet også har oplevet galoperende heste ødelægge stierne, og at der flere gange har holdt biler parkeret på private gårdspladser.

Kurt Jørgensen giver ikke meget for direktørens begrundelser:

- Jeg opfatter det med naturbeskyttelse og fasanopdræt som en dårlig undskyldning, for der har altid været jagt her. At der kører fem biler ned igennem her om dagen, hvad skulle det dog betyde? Jeg har også boet lige ved siden af skoven altid, og jeg har aldrig hørt om problemer med affald eller folk, der kører rundt i skoven om natten. Alle dem, jeg taler med i området, forstår heller ikke, hvorfor vejen skal afspærres.

Noget for noget

Kurt Jørgensen er selv landmand og ejer et område, der støder op til konsortiets arealer. Hidtil har han forpagtet sit område ud til konsortiet, der har brugt det til jagt, men efter lukningen af vejen har han bestemt sig for ikke at forny lejeaftalen, når den udløber til august:

- De nye ejere gør rigtig meget ud af jagten. Og jeg synes, at når andre går på jagt på min jord og har gavn af det, så er det en selvfølge, at de også opfører sig ordentligt over for omgivelserne. Når de så ikke gør det, jamen så er det klart, at så gælder den lejeaftale ikke længere. Noget for noget.

Det er stadig tilladt at gå og cykle ad grusvejen ned til stranden, og direktør Jens Bolding Jensen har også følgende budskab til lokalbefolkningen:

- Jeg synes, at man glemmer den klare pointe, at folk stadig har adgang til stranden og skoven – det er bare biler, vi ikke vil have. Der er tale om godt en kilometer strand, hvor der er parkeringspladser i begge ender, og dem og stranden er der stadig adgang til.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce