Annonce
Navne

Før teaterpremiere: Skuespiller måtte igennem glemte replikker og uhyrlige huslejestigninger

William Halken og hans seks holdkammeraters afgangsforestilling "Irakisk Kristus" kan opleves på Værkstedet på Odense Teater fra fredag den 7. maj frem til 2. juni. Foto: Rico Feldfoss/Odense Teater
Undervejs glemte William Halken både replikker og sceneskift. Men nu er han klar til premieren på "Irakisk Kristus" på Odense Teater, mener han. Men så er der lige det med de uhyrlige huslejestigninger. Alt det har han skrevet dagbog om.

Mandag: Så for pokker - nu kører opløbsbussen. Den sidste uge op til premiere på fredag betyder lange dage og nerver, der begynder at vise sig.

Jeg sparker dagen i gang kl. 8 med lidt granola og mælk, der allerede har det ene ben i skraldespanden. Da jeg for nylig flyttede tilbage til København, har min kære holdkammerat og tidligere roomie Hans Christian været så sød at lade mig sove på hans sofa.

De tre bavianer, som jeg deler garderobe med. Fra venstre: Hans Christian Schrøder, Lukas Toya og Mikkel Baden-Jensen. Garderoben er fyldt med mascara og høj musik.

Han vil dog gerne have 200 kr. per nat, hvilket sætter venskabet på prøve, men så er der vist nok også morgenmad med i prisen.

Annonce

Forestillingen "Irakisk Kristus" er en kalejdoskopisk fortælling om frygt, flugt og håb. Vi spiller alle ca. 10 roller hver, så udmattelsen er til at mærke.

Aften edit: Så er gennemspilning overstået, og jeg er nu landet hjemme hos Hans Christian.

Blå bog

William Jacobsen Halken, 25 år, født 1995. Fra Espergærde. Bor nu i København.

Bliver uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2021.

Har skrevet dramatik til bl.a. Akt1 og Dramafronten.

Begyndte med teater på Espergærde Ungdomsskole.

Søn af en skuespiller, ja, Kristian Halken, og en gymnasielærer.


Fy for en skefuld. Personligt gik første akt forrygende, men klappen gik fuldstændig ned i anden. Jeg glemte sceneskift og replikker og alt derimellem.

Aldrig godt at glemme at fjerne makeuppen, når man skal købe ind. Med mundbind ligner jeg et forbudt kærlighedsbarn mellem Batman og en sygeplejerske.

Til de fodboldinteresserede kan det sammenlignes med Champions League-finalen i Istanbul i 2005. Ikke kønt.

Tirsdag: Hvis I stadig læser med, så må jeg nok hellere klarificere noget fra mandags-afsnittet: Hans Christian er min kære ven og holdkammerat, så han vil selvfølgelig ikke have 200 kr. per overnatning - det er jo helt tosset.

Han vil have 400 kr. og en god flaske rødvin. Træls. Vi laver en ”italiener” i dag, som er fagsprog for at gå igennem forestillingen så hurtigt som muligt. Det kalder på en koncentration og viser, hvor eventuelle huller i vores aftaler er.

Just efter forestilling kan vi akkurat nå at se de sidste 40 minutter af Champions League-semifinalerne. Lidt kedeligt med en ren engelsk finale dog.

Aften edit: En gennemspilning der var endnu bedre end i går! Tingene sidder godt, og vi rundede af med nogle øl og et skænderi om Hans Christians prissætning af kost og logi.

Onsdag: Det begynder at slå mig nu, at denne forestilling er enden på en lang rejse. Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg villet være skuespiller, og nu står jeg ved foden af det bjerg, som er mit professionelle arbejdsliv.

Jeg har ingen skolegang i sigte for første gang i mit liv; det er lidt skræmmende men gudskelov mest spændende. Hvad der til gengæld ikke er spændende er Hans Christians opførsel i aftes - han nægtede at lade mig sove med dyne og har hævet prisen til 6000 kr. plus moms.

Aften edit: Vi spillede for et lille publikum, der bestod af ansatte på teatret, og det var rent ud sagt en fryd. Vi arbejder med og for at spille for mennesker og danne fælles rum og øjeblikke, og det er rørende at få lov til at gøre dét igen efter så lang tid.

Torsdag: Mine kindben er blevet tydeligere. Hver gang jeg går i opløb, så mister jeg så småt appetitten, fordi nerver og arbejdsomheden tager over.

Jeg bliver nødt til aktivt at vælge at spise og drikke, selv om sulten ikke nødvendigvis melder sig. Det er specielt, hvordan mine basale behov ubevidst skubbes til side i sådanne processer.

Apropos behov, så mangler jeg et sted at sove i nat; Hans Christian kræver nu 25.000 kr. og min førstefødte per overnatning, så nu stopper festen.

Kom forbi Odense Teater, hvis I har en sofa til mig - og ellers så kom forbi alligevel og se vores forestilling. Det er blevet en voldsom omgang, som desværre taler meget ind i vores tid. Jeg er stolt af at afslutte min skolegang med den.

Tak fordi I læste med.

Annonce
Odense For abonnenter

Nyt notat afslører dyb frustration i specialenhed mod bander: Kriminelle går under jorden, men kan beholde kontanthjælpen

Annonce
Annonce
Annonce
Assens For abonnenter

Kæmpe solcellepark til 78 millioner bliver taget i brug om få dage: - Vi forventer, at varmeprisen falder med ti procent

Annonce