Annonce
Assens

Før budgetprocessen: - Det er urimeligt, vi ikke har mindst 10 byggegrunde hvert sted

Rie Nielsen (V), Dan Gørtz (V) og Charlotte Vincentz Petersen (S), Assens Byråd. Fotos: Assens Kommune/Kasper Andersen KAFOTO
Rie Nielsen fra Venstre, Dan Gørtz fra Venstre og Charlotte Vincentz Petersen fra Socialdemokratiet har hver deres bud på, hvor Assens Kommune skal bruge et løft på 65 mio. kroner i efterårets budgetlægning.
Annonce

Efter flere år med voldsomme besparelser tyder et forsigtigt skøn på, at Assens Kommune får et løft på 65 millioner kroner til næste år.

I løbet af den kommende tid spørger vi de enkelte medlemmer i Assens Byråd, hvilke områder de ønsker at prioritere i budgetforhandlingerne, der venter lige om hjørnet. I dag er det Rie Nielsen (V), Dan Gørtz (V) og Charlotte Vincentz Petersen (S).

Rie Nielsen (V): Social- og sundhedsområdet og lokalrådene.

Hvad vil du bruge flere penge på, når I for en gangs skyld har noget at dele ud af?

- Nu er vi jo nogle af de sidste (avisen har spurgt, red.), og børneområde og asfalt er nævnt alle vegne, så den behøver jeg jo ikke forholde mig til. Den skal nok komme igennem. Men jeg vil fokusere på at få noget igennem til social- og sundhedsområdet, hvor vi har sparet mange penge. Lige nu, hvor vi er kommet tilbage efter corona, er vi ved at få evalueret området for at se, om der er rutiner og ting, der skal ændres, i forhold til om man kan nytænke. For 65 millioner kan lyde som mange penge, men vi har meget behov for at nytænke og bruge nogle penge klogt, så vi ikke kommer i samme situation igen.

Hvad er det for nogle rutiner, der kan nytænkes?

- Der kan være nogle rutiner i kommunen, som vi ikke kender til, hvor det er, at medarbejderne og ledelsen i administrationen er ved at finde ud af, om der er nogle ting, der kan ændres efter coronakrisen. Men ellers er det, jeg vil kæmpe for, at vi skal åbne vores dagcentre og daghjem igen. Lige omkring vores daghjem og plejehjem, der er det min kæphest på et tidspunkt at få et forsøgsprojekt, hvor vi får køkkenet tilbage. Hvis vi skal give vores ældre noget livskvalitet, så er maden rigtig, rigtig vigtig. Det skulle være et projekt med at lave noget rigtig god mad til nogen, der er småt spisende, og jeg tror på, at noget af det bedste livskvalitet, vi kan give til de ældre og på vores handicapinstitutioner, det er maden. Også meget gerne med lokalt dyrkede fødevarer, som også ville være godt for klimaregnskabet. Profilplejehjem står også øverst på listen.

Er der ellers andre områder, du vil prioritere?

- Jeg er selvfølgelig med på børneområdet og asfalt. Men hvis der var noget, jeg godt kunne tænke mig, så var det at styrke lokalrådene. Når vi er ude til møder med lokalrådene, så er det helt vildt, hvad der er af ildsjæle, aktiviteter og ting, der bliver sat i gang. De søger blandt andet fonde, og der kunne jeg godt tænke mig, hvis vi kunne hjælpe med noget fundraising. Det ville være fint, hvis Assens Kommune - fra pengene er bevilget, til de bliver udbetalt - kunne lægge ud, så de hurtigere kan komme i gang.

Dan Gørtz (V): De ældre, skolebørn, veje og byggegrunde.

Hvad vil du bruge flere penge på, når I for en gangs skyld har noget at dele ud af?

- Først og fremmest skal vi gøre os robuste økonomisk. Vi har haft mange budgetopfølgninger i kommunens tid, som har været negativt afvigende. Det er godt at have et budgetværn til afvigelser, vi har også demografi: Enhver kan se, at det er en stigende mængde af befolkningen, som er over 60 år. Så vil der statistisk komme et større behov for pleje. Det ville være unaturligt ikke at skele til det forhold, at der bliver flere ældre.

Så det er de ældre, du vil lægge pengene hos?

- Der er i hvert fald en tanke i den retning. Men det er der også på børnene, for på undervisning og uddannelse i vores samfund, der er det vigtigt, at man er godt klædt på. Der er det spørgsmålet, om man økonomisk bruger pengene dels på den rigtige måde og dels, om der skal kigges på at tilføre almenområdet på især skoler nogle ressourcer. Altså, en tredjedel af de 65 (millioner kroner, red.) er til skolebørn og ældre, pleje, dagcentre især. Dagcentrene, hvor der kommer frivillige og gør noget for de ældre, det er det meget synd, man ikke har lidt penge til det mere.

Man skulle næsten tro, du var formand for Social og Sundhed (han er formand for Miljø, Teknik og Plan i Assens Kommune) og ovre i den gænge der?

- Det ved jeg ikke, nu har jeg kun brugt en tredjedel. Der er to tredjedele tilbage, og der vil jeg bare sige, at med det efterslæb, der er på vejene, er der mangler. Det er alt, hvad der hedder biler og cykler og for så vidt også fortove. Jeg synes, at dem der betaler halvdelen til to-tredjedele af skatten i kommunen - dem der ikke har børn hjemme mere, dem som ellers ikke trækker på samfundet - de skal også mærke noget af den skat, de betaler, i form af de veje, de befærdes på.

Har du så brugt alle pengene nu?

- Så mangler vi lige lidt til udvikling. Byggegrunde: Vi sælger godt. Det betyder, at de penge, vi får ind fra salget, kan vi bruge til at udvikle for. Der er brug for en fire-fem steder (med nye byggegrunde, red.). Det koster nogle penge. Det er urimeligt, vi ikke har mindst 10 byggegrunde hvert sted.

Luft efter hårde spareår

Assens Kommune har de seneste år gennemført besparelser på både 67,9 (i 2019-budgettet) og 34,5 millioner kroner (i 2020-budgettet).

Økonomien for 2021 ser på stående fod mere positiv ud.

Det skyldes blandt andet hjælp fra udligningsreformen samt en kommunal økonomi, der over den brede kam i øjeblikket viser gode takter, hvor man forventer et samlet overskud på 15 millioner kroner på trods af, at primært social- og sundhedsområdet er udfordret.

Overskuddet på 15 millioner kroner er blandt andet hentet i regnskabet for 2019, færre børn end forventet der skal passes, ubesatte stillinger, ubrugte puljer og positive corona-effekter i form af rejse- og administrationsudgifter, der er sparet under nedlukningen.

Charlotte Vincentz Petersen (S): De ældre og børnene samt idrætslivet.

Hvad vil du bruge flere penge på, når I for en gangs skyld har noget at dele ud af?

- Vi har et efterslæb på ældreområdet. Jeg kan ikke blive helt specifikt på hvor præcist på området, men det er den praksisnære hjælp. Det er både plejehjem og det er hjemmeplejen. Det synes jeg er væsentligt, vi får kigget på og rettet op på. Det må være et mål, at vi ikke skal ligge på noget, der ligner en sidsteplads på det her område. For det siger noget om serviceniveauet. Og det er ikke tilfredsstillende.


Enhver kan se, at det er en stigende mængde af befolkningen, som er over 60 år. Så vil der statistisk komme et større behov for pleje. Det ville være unaturligt ikke at skele til det forhold, at der bliver flere ældre.

Dan Gørtz (V), byrådsmedlem i Assens Kommune.


Andet?

- Ved sidste budget har vi vedtaget, at så mange børn som overhovedet muligt skal gå så tæt på deres bopæl (i skole/institution, red.) som muligt, altså i den almene del. Vi skal inkludere så mange børn som overhovedet muligt. Den tankegang er jeg fuldstændig enig i, fordi børn har godt af at gå i skole, hvor de bor, have kammerater og høre til i nærområdet. Problemet for vores skoler er bare, at man ikke nødvendigvis har ressourcerne ude på skolerne til at kunne rumme børn med særlige udfordringer.

Hvad kan man gøre ved det?

- Der kan man styrke det økonomisk, så der bliver råd til de kompetencer, der skal til at inkludere flere børn. Derfor synes jeg, vi er nødt til at styrke folkeskolen.

Hvordan vil du overbevise de andre i byrådet om dine ønsker?

- Hvis vi vil løfte Assens Kommune på den lange bane, så er vi nødt til at have en strategi, vi arbejder ud fra. De borgere, der kommer til at koste kommunen mange penge på den lange bane, dem skal vi minimere. Det er derfor vi laver en sundhedspolitik, men også den nye børne- ungepolitik. Hver eneste gang, vi sviger et barn – på den ene eller anden måde – så er chancen der for, at det barn på den lidt længere bane kommer skævt af sted. Der kommer alt for mange bump på vejen, som man så skal afhjælpe til en helt andet pris. Forebyggelse har vi skåret meget på, og vi har skåret alt for meget. Og skal vi snakke anlæg?

Ja ...

- Så er der andet end huller i vejene. De ting, vi har sat i værk, skal vi sørge for kan drives forsvarligt. Vi har eksempelvis Fyrtårn Tommerup, som er ramt af, at de ikke tilsvarende får samme tilskud som de andre fondshaller. Det betyder, de ikke kan tilbyde det samme som f.eks. i andre svømmehaller med livredning. Det er ikke i orden, der er så stor forskel i vores kommune i forhold til, hvad vi kan tilbyde borgerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce