Annonce
Kerteminde

Fødevarestyrelsen om bladlus i maden: Det er uheldigt

Arkivfoto: Ruddi Christiensen

Fødevarestyrelsen forklarer, det er hændeligt, at der er bladlus i maden - faktisk er det næsten uundgåeligt.

Kerteminde: - Årstiden taget i betragtning, så er det nok svært helt at undgå, lyder beskeden fra Fødevarestyrelsen om bladhus i salaten.

- Men det er uheldigt.

Restaurant Kerteminde Sejlklub har under shitstormen, der begyndte, da to gæster skrev et langt, negativt opslag om deres oplevelse på restauranten, været i kontakt med Fødevarestyrelsen.

- Vores umiddelbare tilgang er, at der ikke er nogen akut sundhedsfare forbundet med det, forklarer Niels Nielsen, der er mikobiologi i kontoret for foder og fødevaresikkerhed.

- Det er ikke særligt æstetisk at sidde med salat med bladlus på, hvis det ikke er det, man har bestilt. Men de kan forekomme.

Det samme princip gælder for bananfluer.

- Ligeså snart man har produkter af frugt og grønt. Næsten uanset, hvordan man opbevarer dem, så vil der i et eller andet omfang være en risiko for, at der er små mængder af dyr i det, forklarer han og uddyber, man som restaurant skal gøre op med sig selv - inden for Fødevarestyrelsens anvisninger - hvor meget man vil tolerere, men der rent sundhedsmæssigt ikke er noget at undre sig over.

Annonce

Det kan man forvente

Selvom smådyr ikke er til helt at komme uden om, så kan man godt stille krav til de råvarer, der serveres.

- At råvarerne er friske. Der må ikke være tegn på fordærv i den. Der er større risiko for, der kommer bananfluer i dem, hvis der er tegn på fordærv. Bladlus derimod lever kun af friske råvarer, og de er altså svære at skylle af.

Derfor mener Niels Nielsen heller ikke, det er nok bare at smide det i en bajle.

- Det der med at hælde skidtet ned i en balje og plaske lidt rundt, det er ikke særlig effektivt, forklarer han og uddyber, intet vil kunne forhindre noget 100 procent, men at rindende vand er den sikreste måde.

- Det skal også beskytte mod jord og forurening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce