Annonce
Erhverv

Færre penge fra flyselskaber sender lufthavns overskud ned

Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Københavns Lufthavn har tjent færre penge i år, hvor SAS-strejke og lavere priser til flyselskaber koster.

2019 har økonomisk set været et skridt tilbage for Københavns Lufthavn, der er Danmarks største med over 30 millioner passagerer om året.

Lufthavnen har to gange siden 2019 sænket de takster, som flyselskaberne betaler for at lette og lande, og det er den primære årsag til tilbagegangen.

Samlet er omsætningen faldet med tre procent til 3,3 milliarder kroner i årets første ni måneder. Det viser lufthavnens regnskab, der er offentliggjort tirsdag.

23,3 millioner passagerer har rejst via lufthavnen i årets løb. Det er et lillebitte fald sammenlignet med sidste år.

Ud over de lavere takster har det kostet penge, at flyselskabet SAS i foråret var ramt af en pilotstrejke, der varede syv dage. Det kostede 175.000 passagerer i lufthavnen.

Desuden har det kostet passagerer, at de to islandske flyselskaber Wow Air og Primera Air er gået konkurs.

Derudover nævner lufthavnen, at antallet af passagerer er påvirket negativt af, at flyselskabet Norwegian har skåret i antallet af ruter.

Til gengæld har de rejsende i lufthavnen brugt flere penge på restauranter og shopping. Men det har ikke været nok til at opveje for de færre indtægter fra flyselskaberne.

Samlet er lufthavnens overskud for årets første ni måneder på 1,07 milliarder kroner. Det er et fald på ti procent sammenlignet med sidste år.

Københavns Lufthavn har pensionskassen ATP og den canadiske pensionsfond OTTP som hovedaktionærer med en samlet ejerandel på 59 procent.

Derudover ejer den danske stat 39 procent af lufthavnen. Den sidste smule af aktierne er ejet af en lang række småaktionærer.

/ritzau/

Annonce
Link til regnskab fra Københavns Lufthavn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce