Annonce
Erhverv

Færre opkøb og børsnoteringer koster Goldman Sachs terræn

Shannon Stapleton/Reuters
Internationalt køligt klima for investorer bider en fjerdedel af investeringsbanken Goldman Sachs' overskud.

Der har været mindre travlt i kontorerne hos det enorme finanshus Goldman Sachs i tredje kvartal.

Det skyldes blandt andet færre børsnoteringer og virksomhedshandler såsom opkøb og fusioner.

Det viser selskabets regnskab ifølge nyhedsbureauet Reuters og Ritzau Finans.

På bundlinjen var selskabets overskud en fjerdedel mindre end samme periode sidste år. Det betød alligevel 1,9 milliarder dollar eller 12,75 milliarder kroner til Goldman Sachs.

Årsagen er blandt andet, at bankens indtægter, der spænder over alt fra udlån, virksomhedssalg, børsnoteringer og handel med værdipapirer, faldt med seks procent til 8,3 milliarder dollar eller 56,3 milliarder kroner.

Goldman Sachs er i Danmark måske bedst kendt for sine investeringer såsom i det daværende Dong, der i dag hedder Ørsted.

Også den del af forretningen lider hos finansgiganten, da investorer i højere grad end ventet har mærket presset fra storpolitiske faktorer som USA og Kinas handelskrig og briternes EU-exit.

Torsdag kommer et af de andre store finanshuse og Goldman Sachs' store rival Morgan Stanley med regnskab.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce