Annonce
Danmark

Færre kommuner rummer alle klasser

Overklassen er underrepræsenteret i provinskommuner og overrepræsenteret i de store byer, viser ny analyse fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Annonce

KLASSER: Høj og lav mødes ikke længere i samme grad på gaden, i skolen og i klubben. Kun hver tredje kommune kan i dag bryste sig af at have en blandet befolkning, hvor alle lag er velrepræsenteret. Det er hovedkonklusionen i en ny analyse fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsrvsråd.

- Det er vigtigt, at vi kan spejle os i hinanden på tværs af klasser. Når der bliver for langt mellem høj og lav, kan det gå galt. Det har vi set i USA og Frankrig, men der er vi heldigvis slet ikke endnu, siger AE-rådets direktør, Lars Andersen.

Han mener, at vi i høj fart bevæger os væk fra det Danmark, hvor der nok var forskelle, men hvor fabriksejerens og murerarbejdsmandens sønner spillede på samme fodboldhold eller gik i samme klasse.

I 1996 var der i 69 kommuner en fordeling mellem de sociale klasser, der ikke lå for langt fra gennemsnittet. I dag er der kun 34 kommuner, der er det, AE kalder blandede.


Vi skal have andet til fælles end fodboldlandsholdet og vejret. Hvis de højt uddannede og velhavende kun findes i nogle enklaver i de større byer, så har de et helt andet verdensbillede end dem, der bor i andre dele af landet

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd


AE når frem til sine konklusioner ved at dele danskere op i de fem socialklasser: overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og en underklasse af dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Og hvis de strammer skruen en tand, så er der kun fem kommuner i Danmark.

Annonce

Klassekammerat-effekten

I kommuner i hovedstadsområdet, Nordsjælland og omkring de store byer er der typisk flere veluddannede og højt lønnede, og dem er der typisk langt færre af i mange provinskommuner.

De fem klasser

1. Overklassen:

Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over 3 gange medianindkomsten. En person i overklassen tjener i snit over 2,1 millioner om året.

2. Højere Middelklasse:

Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. En person i den højere middelklasse tjener i gennemsnit ca. 600.000 kroner.

3. Middelklassen:

Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten. En person i middelklassen tjener i gennemsnit ca. 410.000 kroner

4. Arbejderklassen:

Arbejderklassen udgøres af faglærte, ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse, der ikke tilhører en af de øvrige klasser. En person i arbejderklassen tjener i gennemsnit ca. 390.000 kroner.

5. Uden for arbejdsmarkedet (underklassen):

Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed. Det er for eksempel Førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. En person i klassen uden for arbejdsmarkedet har en gennemsnitlig indkomst på 200.000 kroner.

AE's direktør, Lars Andersen, ser det som et problem, at der ikke er en naturlig blanding mellem de højt uddannede og velhavende og de lavere klasser:

- Det går ud over de mindre privilegerede børn. De har brug for at kunne spejle sig i andre og finde ud af, at der er andre mulighed i livet end dem, de kender. Der er en klassekammerat-effekt.

Er det ikke naturligt, at man søger sammen med dem, der ligner én selv?

- Jo men vi skal have andet til fælles end fodboldlandsholdet og vejret. Hvis de højt uddannede og velhavende kun findes i nogle enklaver i de større byer, så har de et helt andet verdensbillede end dem, der bor i andre dele af landet. Der er forskel på, om du bor på landet, har oliefyr og en dieselbil, fordi du har langt på arbejde, eller om du er en del af den højere klasse i byen, som har råd til en Tesla, og som ikke har problemer med oliefyr og den slags, siger Lars Andersen.

Er det selvforstærkende, når de velstillede klumper sig sammen i nogle kommuner, og de knapt så velstillede i andre?

- Det er det jo, for hvis der ikke er nok lejeboliger og almennyttige boliger, og det er markedet, der bestemmer, så er der jo nogen, der ikke har råd til at bo der, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Sundhedshus på giftig grund

Udland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Erhverv For abonnenter

Lukkede fabrik i Ringe: Nu tjener fynsk kæmpe koncern penge igen

Annonce