x
Annonce
Indland

Færre folkeskoleelever søger ind på erhvervsuddannelserne

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
DI opfordrer til, at man fokuserer mere på at få unge voksne til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, er faldet en smule sammenlignet med sidste år.

Det viser søgetallene, der torsdag er offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Søgningen til erhvervsuddannelserne er således faldet til 19,9 procent i år fra 20,1 procent sidste år.

Regeringens mål er, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Udviklingen ærgrer Dansk Industris erhvervsuddannelseschef, Lone Folmer Berthelsen.

- Det er ærgerligt, men forventet, at det politiske mål, om at 25 procent af de unge fra 9. og 10. klasse skal starte på en erhvervsuddannelse, ikke bliver nået i 2020.

Andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse har i flere år ligget stabilt lige omkring 20 procent.

- Det viser, at mange unge ikke er klar til at vælge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen – og det hverken kan eller vil vi tvinge dem til, siger Lone Folmer Berthelsen.

Hun påpeger, at erhvervsuddannelserne er mere end en ungdomsuddannelse, og også optager mange unge over 18 år.

Derfor mener hun, at man i stedet skal fokusere mere på at få flere unge voksne til at søge.

- Vi skal sikre, at eksempelvis studenter i langt højere grad bliver opmærksomme på de mange muligheder, erhvervsuddannelserne åbner for dem, siger hun.

Derfor glæder DI sig over, at Folketinget for nylig besluttede, at gymnasieelever fra næste år også skal have vejledning om erhvervsuddannelserne.

Men det kan ikke stå alene, mener DI's erhvervsuddannelseschef.

- Vi mener også, at der er behov for at sætte et måltal for de unge voksne for at sikre, at der er flere kræfter, der understøtter et fokus på at få endnu flere også fra den gruppe ind på erhvervsuddannelserne, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce