Annonce
Kerteminde

Færre får indbrud: Men Ergin har prøvet det to gange, og cricketbattet er klar, hvis det sker igen

Ergin Topko er et kendt ansigt i Kerteminde, hvor han til hverdag gør sig som frisør. Han er også offer for indbrud, hvor tyvene senest kom ind gennem vinduet til venstre for ham, der fører ind til et børneværelse. Foto: Rasmus Henriksen
Tallene for indbrud i private hjem falder i Kerteminde Kommune og på landsplan. Alligevel har Ergin Topko været udsat for det to gange, hvilket har fået ham til at forberede sig til, hvis det skulle ske en tredje gang.

Kerteminde: Når børnene på fem og seks er lagt i seng, går Ergin Topko hver aften en runde i huset for at sikre sig, at samtlige døre og vinduer er låst, og at alarmen er slået til.

Kameraer i huset følger hver en bevægelse, inden han til sidst lægger sig i sengen ved siden af sin kone, Cecilie.

Overvågningen er sat op for at øge familiens tryghed efter, at Ergin Topko i sommer vågnede i sit hjem midt om natten ved lyden af indbrudstyve, der efter at have brudt et vindue op, gik rundt i et af børnenes værelser.

Chokket fik ham til at reagere ved at råbe af fuld hals, hvorefter tyvene tog benene på nakken med en halvnøgen Ergin Topko løbende efter dem.

Tyvene slap væk i nattens mørke med en sparegris og et fjernsyn under armen.

Indbruddet var et blandt i alt 134 i private hjem, der fandt sted i Kerteminde Kommune i 2019, viser tal fra Danmarks Statistik.

Året før blev der begået 158 indbrud, og der er dermed sket et fald, ligesom der er på landsplan, hvor der i 2019 var det laveste antal indbrud i private hjem i mere end 35 år.

Det er dog en ringe trøst for Ergin Topko, der her mere end et halvt år senere stadig er påvirket af forbrydelsen.

- Selvom jeg er en hård hund, sætter det sig i en. Én ting er, hvis man boede alene, men når man har børn, er det noget andet. Man vil jo passe på sin familie, understreger han.

Annonce
Ergin Topko er ikke generet af, at han og familien nu bliver filmet af overvågningskameraerne. De har intet at skjule, og desuden er det kun dem selv, der har adgang til optagelserne, fortæller han. Foto: Rasmus Henriksen

Vågner ved de mindste lyde

Da indbruddet fandt sted, var Ergin Topko alene, da hans kone og to børn overnattede i et sommerhus.

Da han næste morgen opdaterede konen om nattens hændelse, forlangte hun straks, at der blev sat overvågning i huset, da hun ellers ikke ville føle sig tryg i hjemmet uden Ergin.

Kigger man rundt langs loftet, ser man resultatet. Små hvide kameraer er fordelt i hele huset bortset fra toilettet. Et klistermærke i vinduerne og på døren fortæller, at der også er monteret en alarm.

Foranstaltningerne har givet ham og konen en smule ro, men trygheden ved at være i sit eget hjem er ikke som før, fortæller Ergin Topko.

- Nattesøvnen er ikke, som den har været. Nu vågner jeg ved de mindste lyde om natten, hvilket jeg ikke gjorde før. Det er dog kun, når jeg sover hjemme. Når jeg sover ude, er der ingenting.

Oplevelsen har sat sig i kroppen hos ham.

- Jeg tænker over det hver dag. Ens eget hus er jo et privat sted og ikke for uvedkommende. Indbrud er et overgreb på ens tryghed, fortæller Ergin Topko.

Der er tydelige advarsler i døre og vinduer, der fortæller, at huset er udstyret med alarm og videoovervågning. Foto: Rasmus Henriksen

Klar, hvis det sker igen

Når der én gang har været indbrud i et hus, er sandsynligheden for, at huset udsættes for indbrud igen fem gange højere end huse, der aldrig har haft indbrud, oplyser Bo Trygt i en pressemeddelelse.

En statistik som flugter meget godt med Ergin Topko og konen Cecilies oplevelser. Siden parret købte huset af Cecilies farmor og farfar for mere end syv år siden, har der været indbrud to gange.

For at forberede sig på, at det kan ske en tredje gang, har de nu en peberspray stående på hver sit natbordet og et cricketbat liggende under sengen.

Og Ergin Topko vil ikke tøve, hvis ubudne gæster igen finder vej til han og familiens hjem.

- De skal ikke nærme sig min familie. Sker det, går klappen ned for mig, og så går jeg til angreb på dem. Jeg er ligeglad med materielle ting, bare de ikke rører mine børn og min kone, lyder det uden tøven i stemmen fra Ergin Topko, hvis øjne afslører, at han mener det alvorligt.

Selvom han er ligeglad med materielle ting, har han ikke tænkt sig at skaffe sig af med dem, da han ikke vil indrette sig efter, at nogen ikke kan kende forskel på dit og mit.

- Man skal kunne have sine ting i fred, pointerer han.

Børnene skal føle sig trygge

Af og til taler Ergin Topko og konen, Cecilie, om hændelsen, men ikke foran børnene. Kameraerne har de to forældre forklaret med, at de er sat op for at forhindre folk med onde hensigter i at komme ind i huset.

- Ens største opgave som forælder er, at det ikke skal gå ud over børnene. De skal ikke have den slags bekymringer, men føle sig trygge, når de er hjemme, fortæller Ergin Topko.

Hans største håb er, at hans børn aldrig vil opleve at få krænket deres tryghed på den måde, som han gjorde i sommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce