x
Annonce
Indland

Færre EU-borgere kommer til Danmark for at arbejde

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tilvæksten af udenlandsk arbejdskraft er den laveste siden 2013, og det kan få konsekvenser for dansk økonomi.

Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, er bremset op.

Annonce

Det viser nye tal, skriver Børsen onsdag.

Det gælder ikke mindst EU-borgere. I de sidste ni måneder af 2019 kom der netto ingen EU-borgere til Danmark.

Udviklingen er bekymrende, vurderer Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation.

- Hvis udviklingen nu vender, så vi decideret mister udenlandsk arbejdskraft, kan det blive en meget alvorlig maveplasker for dansk økonomi, siger han til Børsen.

Til Ritzau begrunder han sin bekymring med, at udenlandsk arbejdskraft har været en væsentlig drivkraft til de seneste års vækst.

- Begynder den udenlandske arbejdskraft at søge væk fra Danmark, risikerer det at gå ud over væksten herhjemme, siger Niklas Praefke.

De seneste år har der været en stor tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft.

Det vil sige, at der i dag er 290.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked. Men nu er tilstrømningen altså bremset op.

I 2019 kom der 9476 nye udlændinge på det danske arbejdsmarked. Det er et fald fra året før, hvor tallet lød 17.365.

Det er første gang siden 2013, at tilvæksten af udenlandsk arbejdskraft er under 10.000 personer.

Og udviklingen er særlig markant blandt EU-borgere. I 2019 kom der netto 1416 nye arbejdstagere til Danmark, mens der året før kom 8462.

Tidligere overvismand Michael Svarer, der i dag er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, vurderer, at opbremsningen går hurtigt. Især når det gælder østeuropæere.

- Den udenlandske arbejdskraft dækker ind der, hvor den danske arbejdskraft ikke formår at dække ind, siger han til Børsen.

- Og hvis vi så ikke kan få udlændingene, så øger det risikoen for flaskehalsproblemer og svækker virksomhedernes konkurrenceevne.

Ifølge Ledernes Hovedorganisation er løsningen på problemet, at politikerne skal gøre det lettere at rekruttere arbejdskraft fra lande uden for EU.

Alternativt bør der gennemføres reformer, som får danskerne til at arbejde mere. Ellers må Danmark tage til takke med en lavere vækst, lyder det fra organisationen.

/ritzau/

Link til artikel i Børsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce