Annonce
Fyn

Færre busser over Storebælt og svagere vækst i lastbiltrafikken

I de første 10 måneder af 2019 er der i gennemsnit kørt 771 flere køretøjer over Storebæltsbroen end i samme periode sidste år. Det er især personbiler, som har skabt trafikvæksten på broen. Foto: Tom McKenzie/Sund & Bælt.
Lastbiltrafikken over Storebælt stiger stadig, men ikke så meget som tidligere - tendensen ses også i resten af Europa.

Storebælt: Næsten 4400 lastbiler kørte i gennemsnit over Storebæltsbroen hvert døgn i oktober, og det var cirka 30 flere end i oktober sidste år. Men de nyeste trafiktal fra Sund & Bælt vidner om aftagende vækst i trafikken over broen.

August satte trafikrekord med 1.287.745 køretøjer, som kørte over Storebælt, men siden er personbil-trafikken faldet i både september og oktober. Også bustrafikken, som siden februar har været faldende, ligger under sit tidligere niveau - i oktober kørte hvert døgn 25 færre busser over broen end i oktober sidste år.

- Faldet i bustrafikken, som har været markant gennem det meste af 2019, fortsætter i oktober. En væsentlig årsag er udviklingen i fjernbusmarkedet, siger Camilla Riff Brems, Analysechef i Sund & Bælt, i en pressemeddelelse.

Lastbiltrafikken steg i oktober med 0,7 procent, og i de første 10 måneder af 2019 er lastbiltrafikken over Storebælt vokset 2,3 procent. Men farten er taget af væksten, forklarer Camilla Riff Brems.

- Set over de seneste tre-fire måneder er væksten markant aftagende, når der tages højde for antallet af hverdage og weekenddage. Det generelle billede af en aftagende vækst eller ligefrem et fald i trafikken ses også hos infrastrukturejere i resten af Europa, siger hun.

I oktober kørte i gennemsnit 36.259 biler, busser og lastbiler over broen hvert døgn. Det var et fald på 69 køretøjer i forhold til oktober sidste år. I årets første 10 måneder er den gennemsnitlige døgntrafik dog vokset med 771 køretøjer - først og fremmest fordi flere personbiler er kørt over broen.

Annonce

FAKTA Tilbagebetalingstiden er blevet forlænget flere gange

  • Den 14. juni 2005, syvårsdagen for vejbroens åbning, blev taksterne for at køre over Storebæltsbroen sænket for biler, varebiler, campingvogne og motorcykler. Herefter kostede det 200 i stedet for 250 kroner at køre over broen i bil.
  • Fra 1. september 2005 blev det muligt at få weekendrabat på Storebæltsbroen, så en returbillet til en personbil kunne fås for 350 kroner.
  • I 2009 besluttede et politisk flertal at udlodde ni milliarder kroner fra A/S Storebælt til staten til og med 2022. Pengene skal indgå i finansieringen af infrastruktur- og transportprojekter. Udlodningen forventedes at forlænge tilbagebetalingen af broens gæld med op til seks år.
  • Banedanmarks årlige betaling for at køre over Storebæltsbroen blev i 2015 ændret, så den var afhængig af den faktiske trafik. Det betød et årligt tab i A/S Storebælts indtægter på 264 millioner kroner.
  • I september 2017 vedtog et flertal i Folketinget at sænke priserne for at køre over Storebælt - og at storebæltsforbindelsen skal bidrage til finansieringen af udvidelsen den Fynske Motorvej. Fra januar 2018 blev det 15 procent billigere at køre over broen i en personbil. I 2022 skal brotaksten ifølge aftalen være faldet 25 procent.
  • I marts i år besluttede den daværende regering og Dansk Folkeparti at tage 7,9 milliarder kroner fra Storebæltsforbindelsen. Pengene skal være med til at betale for nye veje og togskinner.
  • I dag koster det 245 kroner at køre over broen i en personbil, autocamper eller varebil (op til seks meter). Med pay by plate eller en brobizz kan en personbil gøre turen for 193,80 kroner. Taksten for en personbil op til tre meter (Toyota iQ og Mercedes Smart) er 130 kroner og knap 101 kroner med pay by plate eller brobizz.
  • Gælden for opførelsen af Storebæltsbroen kan ifølge det seneste halvårsregnskab fra Sund & Bælt være betalt i 2032. Det vil være 34 år efter vejforbindelsens åbning i 1998 og tre år tidligere, end beregningen i 1998 forudså.

Kilder: Sund & Bælt og Transportministeriet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce