Annonce
forside

Færgekaos på Ærø: En færge er aflyst og en anden færge er i dok

Ærø: Passagerer, der skal rejse med Ærøfærgerne, kan opleve lange ventetider i øjeblikket. Alle afgange med M/F Skjoldnæs har været aflyst siden onsdag eftermiddag, og samtidig er den ene færge mellem Svendborg og Ærøskøbing i dok.

- Søbyfærgen er ved at få reparationer, men vi regner med, at den er tilbage 12:55 (torsdag, red.), fortalte Jørgen Bekker Hansen fra Ærøfærgerne torsdag morgen.

Hen af formiddagen kunne man dog læse på færgernes hjemmeside, at alle afgange til og fra Søby er aflyst resten af dagen.

Da dokningen af M/F Ærøskøbing samtidig er forlænget til lørdag den 10. november, er der travlt på den sidste funktionelle færge, som sejler mellem Svendborg og Ærøskøbing. En ekstra afgang fra Ærøskøbing til Svendborg klokken 23:35 er sat ind for at afhjælpe presset.

Det kan man læse på Ærøfærgernes hjemmeside.

Annonce

Færgereparationer

Onsdag eftermiddag ville startrelæet ikke puste gang i hjælpemotorerne på M/F Skjoldnæs, så styrmanden var nødsaget til at lægge til uden bovtrustere i Faaborg Havn. Et hårdt sammenstød med fenderen resulterede i et hul i skroget på skibets agter hjørne på bagbord side.

Færgen sejlede derefter tilbage til Søby, hvor den lagde til med "næsen" først, da det var lettest at manøvrere.

For at reparere skaden skal svejserne ind i hulrummet mellem skibets dobbelte klædning. Da skaden er sket i hjørnet af skibet, er dette hulrum meget smalt, og der er kun plads til én mand af gangen. Det har forsinket færgen længere end forventet.

Dokningen af M/F Ærøskøbing er forlænget til lørdag den 10. november, da der mangler nye beslag til udstødsrøret, samt den ene skrueaksel trykker skævt på lejet.

Kilde: Keld Møller, Ærøfærgerne

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce