Annonce
Kultur

Fænomenalt kraftspring

Thomas Bang har mange talenter. Et af dem som en svane som hjelm og røde stiletter.

Chancen er der nu. Se at komme i Momentum. Andersen-forestillingen lyder støvet - men der er ikke et gran støv. Frådende tempo, poesi og vanvid. Orkan og brise. Plat og begavet

Det er en højtryksrenser af en forestilling. Stillet på damp og oppe i det røde felt. Blæsende os alle omkuld, eller nede i det blide poetiske tryk, hvor det kunne være en rose, der fik morgendug på sine kronblade.

Mungo Park har moment i Momentum, og det så voldsomt, at man ikke et øjeblik overvejer, om man skal springe op og klappe. De der pinlige sekunder, hvor venner og klakører forsøger at trække hele premieresalen op af sæderne, når jeg aldrig at opleve. For uden at registrere det, er man oppe for at vise sin allerstørste respekt.

Umiddelbart kunne man mene, at mange odds er imod en risikabel og muligvis støvet gennemgang af samtlige Andersens eventyr. Og åbningscenen er et hensygnende folkebibliotek med tilhørende borgerservice, og de tre skuespillere lægger ud med antydning af nogle standardkarikerede typer.

Man kan vist roligt sige, at den fordom ret hurtigt bliver væltet omkuld. Rammen er en leg, hvor den ene bog og det ene eventyr tager det andet og accelererer helt op i et hylende tempo. Alle styrker på den dramatiske Beaufort-skala når at komme i anvendelse, før de er færdige med os.

Den tækkelige kvindelige bibliotekar Karen har været på gulvet og voldtage sig selv, kollegaen Leif Arne - Luffe - har svinget med sin kejserligt nøgne diller - næsten - og der er sunget, marcheret, trampet, spiderman'et og rullet gennem et rablende Andersen-univers.

Frækt trækkes og spilles der på publikums ikke engang gennemsnitlige viden om Andersen som andet end eventyrforfatter. Alle hans digte, skuespil og rejsebeskrivelser fortaber sig i 1800-tals støv, mens Klods Hans, Tommelise, Kejserens Nye Klæder, Lille Claus og Store Claus, Prinsessen på Ærten og de 150 andre eventyr står tilbage som det eneste, vi forbinder den selviscenesatte, ranglede odenseanske kendis med.

Rutsjeturen op og ned gennem det univers giver mavekriller, og den høje HCA-hat af for evnen til både at spille og holde snuden i sporet.

Intet er, som det ser ud. Alt kan tvistes og fantaseres til noget andet, og både ensemblet og de individuelle spillere har nogle langtude - far out - præstationer, som har lige dele frækhed og skarphed.

Bibliotekaren Karen (Nana Morks) går helt grassat som feministisk domina og ser "Hvad fatter gør" og Tommelise - selvfølgelig, med rødstrømpebriller. Saftsusemig et tårnspring med både skrue og saltomortale. Mads Hjulmand - bibliotekar Leif Arne - er rockstar - hvor kom den lige fra - og sammen med skånejobberen Peder (Thomas Bang) er de skånselsløse nazi-bibliotekarer, der iværksætter en Gestapo-afhøring af Karen. Inspireret af Andersens rejser, og med nogle sindssygt sindssyge indfald.

Tante tandpiner den sygnende H.C. Andersen - livslangt lidende af hypokondri - kødets lyster plager digteren på bordel/natklub i Paris, og det vil være fejt at røbe afslutningen. Men at Andersen dør, kan vist ikke være en hemmelighed. Det skete 4. august 1875, men i hvilket eventyr slukkes hans lys, og hans sjæl bæres op til stjernerne?

Mungo Parks Andersen er uden et gran støv. Det er et olympisk kraftspring med dommerstemmerne seks stjerner og guld.

Mungo Park

Momentum, H. C. Andersens Samlede Eventyr:

Mandag 22. august 20.00

Tirsdag 23. august 10.00 og 20.00

Onsdag 24. august, onsdag 20.00

Torsdag 25. august. 10.00 og 20.00

Fredag 26. august 20.00

Lørdag 27. august 13.00 og 17.00

Annonce
Mads Hjulmand, rockstjerne og poetisk Andersen. Han er en af de tre kraftspringere i forestillingen om den sære digter.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce