Annonce
Debat

Fællesskaber. En ny odenseansk generationspagt

Syge børn, stress eller blot et nyt krævende job med længere transporttid. De fleste børnefamilier har sikkert oplevet, hvordan små og store udfordringer kan tippe balancen i familielivet, så det bliver svært at få enderne til at nå sammen.

Hvis man som voksen oven i købet er - eller føler sig - alene med de daglige udfordringer, kan det være svært at bevare overskuddet og overblikket.

Hvor pressede familier tidligere fandt det naturligt at bede bedsteforældre, søskende eller tanter om hjælp, har nutidens høje mobilitet og tempo svækket kontakten mellem generationerne, ligesom mange familier rent fysisk bor langt fra hinanden.

I den situation er der behov for, at nye fællesskaber bliver skabt, så alle kan få den hjælpende hånd eller den støttende skulder, de har brug for.

For nylig besøgte jeg foreningen Home-Start, hvor frivillige hjælper pressede børnefamilier med alt fra gode råd over rengøring til lektiehjælp. Det var et inspirerende besøg, fordi foreningens arbejde viser, hvor stort et potentiale der er i at skabe nye fællesskaber på tværs af generationerne.

Det potentiale ser jeg gerne udfoldet i langt højere grad og også i mange andre sammenhænge, så vi på tværs af sociale skel, alder og køn bliver bedre til at mødes og til at hjælpe hinanden.

Behovet er utvivlsomt til stede i en tid, hvor de traditionelle familiemønstre for mange er brudt op, og hvor vi oplever stadigt stigende problemer med ensomhed, depression og stress.

Behovet er tydeligt til stede, men det glædelige budskab er, at det er potentialet også.

Store generationer af ældre danskere forlader nemlig i disse år arbejdsmarkedet, og de næste 10 år bliver der knap 5800 flere odenseanere over 65 år.

Mens den demografiske udvikling medfører velbeskrevne økonomiske udfordringer for samfundet, så betyder den også, at vi får en stadig voksende gruppe af raske, aktive og engagerede seniorer.

Allerede i dag viser forskningen, at netop seniorer sammen med teenagere er den mest aktive gruppe, når det gælder frivilligt arbejde.

Kan vi som kommune i højere grad hjælpe denne store gruppe af seniorer i kontakt med gode projekter som Home-Start, Børns Voksenvenner, Seniorer i Skolen eller andre, så er der mulighed for at skabe og styrke nye meningsfulde fællesskaber på tværs af generationer.

Hjælpen behøver ikke kun gå fra de ældre til de unge. I Odense har vi for eksempel også haft gode projekter, hvor unge hjælper ældre med at mestre moderne smartphones - det hele handler om at udvikle, udnytte og dele hinandens evner og viden.

Vi har alle et ansvar for at tage os af hinanden - for at være der for hinanden. Det handler ikke om at få frivillige seniorer til at påtage sig kommunale opgaver, og vi skal ikke påtvinge seniorerne et ansvar for at løse de yngre generationers problemer. Tværtimod skal vi bringe generationerne sammen til alles glæde, som en af familierne fra Home-Start for nyligt har udtrykt det i denne avis: "Vi gør hinandens liv rigere".

Den opgave kan vi som kommune ikke løse, men vi kan hjælpe med at skabe de optimale rammer for et nyt generationsmøde - for eksempel med udgangspunkt i Seniorhuset, hvor der allerede i dag foregår et hav af gode aktiviteter.

Den opgave ser jeg gerne, at vi prioriterer i de kommende år.

Vi skal simpelthen hjælpe de mange frivillige fællesskaber til at vokse og trives, så vi alle - børn, unge, voksne, seniorer - er der for hinanden og hjælper hinanden med at skabe meningsfulde menneskelige relationer på tværs af aldersskel. Så vi sammen skaber Odenses nye generationspagt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce