Annonce
Erhverv

Fælles EU-regler for droner kræver ejerregistrering

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Fra 2020 skal ejere af droner over hele EU været registreret, og dronerne skal kunne identificeres.

Fra næste sommer vil der være fælles regler for droner i EU.

Reglerne vil erstatte regler, der måtte gælde nationalt i medlemsstater, og formålet er dels at gøre det mere sikkert at flyve med droner, dels at gøre aktiviteterne lettere på tværs af landegrænser.

Det meddeler EU's kontor for luftfartssikkerhed (EASA) om en delegeret retsakt, der er offentliggjort tirsdag.

En delegeret retsakt vedtages af EU-Kommissionen på baggrund af en høring i en ekspertgruppe. Både EU-landene og Europa-Parlamentet har haft mulighed for at gøre indsigelse i processen.

De nye regler balancerer ifølge EASA's direktør, Patrick Ky, et ønske om at beskytte borgernes privatliv og muligheden for at kunne flyve frit.

- Europa bliver den første region i verden med et omfattende sæt regler, der skal gøre aktiviteter med droner sikre, farefri og bæredygtige. Både droner til kommercielle formål og fritidsaktiviteter, siger direktøren.

De fælles regler vil ifølge direktøren fremme investeringer, nyskabelse og vækst i sektoren.

Reglerne omfatter tekniske såvel som driftsmæssige krav for droner.

Droneejere skal lade sig registrere i det medlemsland, hvor de bor, eller hvor de flyver med dronen.

Det fremgår blandt andet, at droner skal kunne identificeres, så myndigheder kan følge dem, hvis det er nødvendigt.

Det skal bidrage til, at man undgår situationer som i 2018, da store lufthavne ved London måtte indstille flyvninger i perioder på grund af meldinger om en eller flere drone nær banen, hvor fly letter og lander.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce