Annonce
Erhverv

Fælles EU-regler for droner kræver ejerregistrering

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Fra 2020 skal ejere af droner over hele EU været registreret, og dronerne skal kunne identificeres.

Fra næste sommer vil der være fælles regler for droner i EU.

Reglerne vil erstatte regler, der måtte gælde nationalt i medlemsstater, og formålet er dels at gøre det mere sikkert at flyve med droner, dels at gøre aktiviteterne lettere på tværs af landegrænser.

Det meddeler EU's kontor for luftfartssikkerhed (EASA) om en delegeret retsakt, der er offentliggjort tirsdag.

En delegeret retsakt vedtages af EU-Kommissionen på baggrund af en høring i en ekspertgruppe. Både EU-landene og Europa-Parlamentet har haft mulighed for at gøre indsigelse i processen.

De nye regler balancerer ifølge EASA's direktør, Patrick Ky, et ønske om at beskytte borgernes privatliv og muligheden for at kunne flyve frit.

- Europa bliver den første region i verden med et omfattende sæt regler, der skal gøre aktiviteter med droner sikre, farefri og bæredygtige. Både droner til kommercielle formål og fritidsaktiviteter, siger direktøren.

De fælles regler vil ifølge direktøren fremme investeringer, nyskabelse og vækst i sektoren.

Reglerne omfatter tekniske såvel som driftsmæssige krav for droner.

Droneejere skal lade sig registrere i det medlemsland, hvor de bor, eller hvor de flyver med dronen.

Det fremgår blandt andet, at droner skal kunne identificeres, så myndigheder kan følge dem, hvis det er nødvendigt.

Det skal bidrage til, at man undgår situationer som i 2018, da store lufthavne ved London måtte indstille flyvninger i perioder på grund af meldinger om en eller flere drone nær banen, hvor fly letter og lander.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce