Annonce
Indland

Få overblikket: Ventetid på en øjenlæge er dobbelt så lang i Nordjylland som i København

Der kan være meget lange ventetider for at komme til en øjenlæge. Ventetiderne er generelt længst uden for hovedstaden. Foto: Scanpix

Presset på landets privatpraktiserende øjenlæger er stigende, og ventetiderne kan være meget lange. Der er dog store forskelle mellem landsdelene. Her får du et overblik over de centrale tal.

Annonce

1 Patienter uden for København må væbne sig med tålmodighed

For at komme til konsultation hos en privatpraktiserende øjenlæge er ventetiden i Region Nordjylland flere steder over et år, og den korteste tid er seks uger. Området har et gennemsnit på 31 uger ifølge tal fra Sundhed.dk, som avisen Danmark har beregnet. I Region Midtjylland er gennemsnittet 10 uger kortere med omkring 21 uger, mens Region Syddanmark er på 20 uger. Region Sjælland har omkring 29 uger, og i Region Hovedstaden ligger ventetiden med et gennemsnit på 17 uger, hvor de længste ventetider er 49 uger på Bornholm og ned til få uger flere steder i København.

2 Over halvdelen er +60 år

Region Nordjylland med 590.000 indbyggere har 16 øjenlæger tilknyttet, mens Region Midtjylland med 1,3 mio. indbyggere og Region Syddanmark med 1,2 mio. indbyggere har hhv. 31 og 38 behandlere. Hos Region Sjælland med 835.000 indbyggere er antallet 25, mens Region Hovedstaden med 1,8 mio. indbyggere har 48 behandlere. I alt er der 157 privatpraktiserende øjenlæger. Det gennemsnitlige landsdækkende patientantal pr. øjenklinik var 4264 patienter ifølge de seneste tal fra 2017, hvoraf Region Midtjylland havde det højeste antal med 4674 patienter og Region Sjælland det laveste med 3980 patienter. Antallet af patienter +60 år er over 60 pct., mens det samlede patientantal hos øjenlæger, som er +75 år, udgør lidt over en fjerdedel.

3 En tredjedel flere patienter, men samme antal øjenlæger

Der har været stort set det samme antal af øjenlæger siden 2007 til i dag på omkring 157 privatpraktiserende rundt i landet, men til gengæld er antallet af patienter steget fra omkring 525.000 i 2007 til 690.000 i 2017, altså en stigning på omkring 31,5 pct. på 10 år. Årsagen skal blandt andet forklares i en demografisk udvikling med flere ældre, som får behov for at søge øjenlæge, samt at der er blevet bedre behandlingsmuligheder mod øjensygdomme, som ikke var mulige at kurere før.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce