Annonce
Odense

Få overblikket: Syv ting du skal vide om Vollsmoseplanen

1000 ud af Vollsmoses 2900 almene boliger skal rives ned - flest i Bøgeparken og Birkeparken. De 1900 almene boliger, som overlever, skal til gengæld renoveres, så der bliver mere tidssvarende. Sådan lyder to af hovedpunkterne i udviklingsplanen for "Fremtidens Vollsmose". Foto: Nils Svalebøg
Her er de vigtigste hovedpunkter i udviklingsplanen for Fremtidens Vollsmose.

Den første plan i forvandlingen af Vollsmose har fokus på de fysiske forandringer, der er påkrævet for at ændre området. Senere følger planer for "vækst, job og integration" og "mønsterbrud og parallelsamfund".

Her er de syv vigtigste hovedpunkter fra den fysiske forandring:

Annonce

1: Hver tredje bolig rives ned

1000 ud af Vollsmoses 2900 almene boliger skal rives ned - flest i Bøgeparken og Birkeparken. 871 nedrivninger ligger helt fast, mens 129 holdes åben af hensyn til "fleksibilitet" over for en kommende investors ønsker. Kun to af Vollsmoses karakteristiske højhuse bliver dog stående.

2: Opgradering

De 1900 almene boliger, som overlever, skal til gengæld renoveres, så de bliver mere tidssvarende.

Omdannelsen af Vollsmose begynder i Bøgeparken (2021), så følger Birkeparken (2022), Granparken (2023), Lærkeparken (2024), Egeparken (2025). Fyrreparken går næsten fri.

3: Nye private boliger

Nedrivningen skal give plads til private investorer, der skal opføre op mod 1600 nye private boliger på nogle af de mest attraktive arealer i Vollsmose. Meningen er at få Vollsmose til at ligne andre, almindeligt velfungerende boligområder.

4: Mere erhverv og kommune

40 procent af Vollsmose Torv er ikke udlejet i dag. Det er derfor muligt at tænke sig andre scenarier, der også kan betyde, at dele af centeret rives ned for at give plads til nye erhvervstilbud.

En række kommunale medarbejdere, hvis kontorbygninger rives ned, skal genplaceres. Samlet set skal antallet af kommunale arbejdspladser i området vokse til over 1000.

5: Bedre infrastruktur

Ny bygade og to siveveje skal forbinde og opdele bydelen i mindre områder. Dertil kommer et mere fintmasket vejnet - alt sammen for at komme til at ligne andre velfungerende boligområder.

6: Letbane

Kommende investorer stiller krav om, at der skal være en letbane, der kører gennem Vollsmose - eller en tilsvarende løsning indenfor kollektiv trafik. Det er et krav, at ordningen skal være permanent, men det behøver ikke være en letbane.

Byrådet tager endelig stilling til løsningen i efteråret 2019.

7: Genhusning

Alle beboere skal genhuses midlertidigt eller permanent - det sørger de to boligorganisationer, Civica og FAB, for i samarbejde med Odense Kommune. Men man går uden om de andre udsatte boligområder for ikke at skabe nye ghettoer.

Beboere i eksisterende alment boligbyggeri får fortrinsret til at leje sig ind i noget af det nye, der skal bygges som erstatning for de nedrevne lejligheder, og på den måde opstår ledige - og billigere lejligheder - rundt om i Odense. Her regner man med, at beboerne fra Vollsmose kan få plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

112

Tyv gik efter værktøjet

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce