Annonce
Danmark

Få overblikket: Forstå sagen om støjende kampfly på to minutter

F-35-kampflyene kommer til Skrydstrup fra 2023. Arkivfoto: Jacob Schultz.

1) Køb af kampfly

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly. Prisen for flyene er i alt 66,1 milliarder kroner.

Annonce

2) Tilbageholdt oplysninger

Jyllands-Posten har i flere artikler afdækket, hvordan Forsvarsministeriet i over to år tilbageholdt kritiske oplysninger om kampflystøj, og at de nye fly ville overskride støjgrænserne. Forsvarsministeriet afviser at have tilbageholdt oplysninger. Per Pugholm Olsen, koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, erkendte dog over for avisen Danmark i april, at han fortryder, at Forsvarsministeriet i 2015 ikke fremlagde oplysninger om, at fabrikanten forventede mere støj fra de nye kampfly.

3) Støjtal udskudt

Forsvarsministeriet gik i 2017 i gang med at lave nye støjberegninger. Derudover har indkøbet af kampflyene mødt kritik i Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har senere blåstemplet købet, men står fast på, at der fortsat er tvivl om, hvorvidt F-35 kan løse alle opgaver.

4) Chokerende støjtal

Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger. Og konklusionen var chokerende for borgerne omkring Flyvestation Skrydstrup.

Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.

5) Lang tids uvished

Siden har naboerne i spænding ventet på, hvordan de bliver kompenseret. Fredag morgen kunne DR så løfte sløret for, at regeringen vil bruge 230 millioner kroner på at kompensere naboerne. 117 husstande vil få tilbud om, at staten vil købe deres bolig, hvis de gerne vil flytte. Dermed er alle ubesvarede spørgsmål ikke besvaret. Avisen Danmark kunne i onsdagsavisen afsløre, at Haderslev Kommune ikke ønsker at føre tilsyn med støjen, da den ikke mener, at den kan varetage opgaven. Derfor ønsker de, at staten overtager. Men det vil staten ikke gå med til. Flere partier mener dog, at staten skal overtage tilsynet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce