Annonce
Indland

Få overblik over dommen: Chikane er ikke det eneste, der har ført til et års fængsel i Crawley-sag

Retten i Odense har idømt 40-årige Ania Johansens et års ubetinget fængsel for blandt andet trusler og chikane. Foto: Michael Bager

40-årige Ania Johansen er dømt for i alt 28 overtrædelser af straffeloven, der handler om trusler, chikane, overtrædelse af tilhold og falske anklager. Her følger et kort overblik over dommen.

1. Chikane af offentligt ansatte

Ania Johansen er dømt for at have chikaneret en række offentligt ansatte efter straffelovens paragraf 119a. Det er en ganske ny paragraf, der ikke kun gør det strafbart at true eller udøve vold mod offentligt ansatte, men også at forfølge eller krænke. En stor del af Ania Johansens chikane har været rettet mod Fyns Politi, rådmand i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning Susanne Crawley (R) og hendes datter, byrådspolitiker Cæcilie Crawley (S). Ania Johansen er ligeledes dømt for en enkelt overtrædelse af paragraf 119, idet hun har truet en specialanklager med vold.

2. Trusler

Efter straffelovens paragraf 266 er Ania Johansen dømt for at have indgivet trusler i 11 forskellige sammenhænge. Truslerne er primært givet til hendes søns fars advokat i forbindelse med den børnesag, som angiveligt ligger til grund for Ania Johansens frustrationer. Hun har blandt andet truet med at kipnappe advokatens datter.

3. Falske anklager

I fem tilfælde har Ania Johansen indgivet falske anklager efter straffelovens paragraf 164 stk. 1. Hun har anmeldt sin søns fars advokater for dokumentfalsk, hacking, forfalskning af underskrifter, frihedsberøvelse og trusler. Samtidig har hun anmeldt sin søns far for frihedsberøvelse af sønnen. Til sidst har hun anmeldt en anden involveret i sagen for overtrædelse af straffeloven og hadforbrydelser.

4. Overtrædelse af tilhold

Ania Johansen er dømt for i tre forskellige sammenhænge at have overtrådt tilhold via gentagne opkald og sms-beskeder. Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvem tilholdene, som er en overtrædelse af straffelovens paragraf 21, stk. 1, jævnfør paragraf 1, har været imod.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce