Annonce
Livsstil

Få affaldet hjem

Illustration: Julie Gry Sveistrup

I slutningen af september kunne man i diverse medier læse om, hvordan dansk affald er blevet fundet dumpet nær beboelsesområder i Malaysia og Indonesien. TV2 kunne berette, at affaldsdumpningerne i Asien kan skyldes, at det er dyrt at skille sig af med affaldet, og at Danmark i øjeblikket ikke har systemerne til at tage sig af det affald, vi sorterer. På samme tid kan man finde Danmark i toppen af 2019-udgaven af SDG Index, som er en rangliste, der fortæller, hvor langt de enkelte lande er kommet med at opnå Verdensmålene. Nærmest komisk vil nogle måske fristes til at sige.

Et af de absolut vigtigste principper i Verdensmålene er ”Leave no one behind”. Derfor bliver jeg så utroligt skuffet, når et land som Danmark ikke lever op til sit ansvar ved at tage vare på vores eget affald. For vi opnår intet ved at sende problemerne over landegrænsen. Tværtimod.

Uanset om man er tilhænger af at være sin egen lykkes smed, eller om man mener, at den stærke skal hjælpe den svage, så kan vi aldrig være tilfredse som samfund, hvis vi ikke kan løse vores egne problemer. Det er så vigtigt, at hvis vi giver håndslag på at sortere vores affald, så skal vi også kunne håndtere de mål og systemer, vi vedtager.

Men ikke alene er det regeringens ansvar. Verdensmålene skal opnås i vores hverdag, uanset om man er politiker, virksomhed eller enkeltperson. Verdensmålene er blevet vedtaget af alle FN’s lande, for at vi alle kan rykke tættere på et bæredygtigt globalt samfund uanset vores udgangspunkt. Verdensmålene er derfor ikke lavet, for at vi kan måle os op ad andre – men op ad os selv. Vi skal hele tiden kigge på, hvordan vi som samfund kan gøre det endnu bedre, end vi gjorde i går.

At investere i affaldshåndtering er et af Danmarks vigtigste bidrag til at opnå Verdensmålene. Ifølge Miljøstyrelsen producerer danskerne i gennemsnit 447 kilo affald årligt. Affald er derfor en signifikant synder for vores miljø og natur. I Danmark brænder vi en stor del af vores affald, fordi vi trods affaldssortering ikke har tilstrækkeligt fungerende systemer til at håndtere den store mænge affald.

Ifølge FN har vi allerede i august hvert år brugt de råstoffer, vi årligt har til rådighed. Hvis vi investerer i vores affaldshåndtering, vil det reducere miljøpåvirkningen fra den store mængde affald som brændes og samtidig sikre, at flere ressourcer bliver genbrugt, så vi ikke behøver at producere nyt.

Indtil da vil jeg - nu hvor skaden er sket - opfordre miljøministeren til at rydde op og få affaldet hjem. Vi skal stå til ansvar for vores eget forbrug, og vi skylder som samfund en undskyldning til Malaysia og Indonesien for de skader, vores handlinger har forvoldt. Snart går finanslovsforhandlingerne ind i sin sidste fase. Hvis vi vil beholde den grønne førertrøje, er affaldshåndtering og affaldssortering et område, vi skal tage seriøst og investere i.

Så kære miljøminister, Lea Wermelin, og finansminister, Nicolai Wammen, vi skal være stolte over vores arbejde med Verdensmålene og ikke vælge de halve løsninger. Det er næste generation, som skal leve med konsekvenserne af vores handlinger i dag – samme generation som vi fortæller, at man ikke må snyde. Få det affald hjem, invester i dansk og europæisk affaldshåndtering og giv det danske samfund sin integritet og tillid tilbage igen ved at opnå Verdensmålene på fair og retfærdig vis.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce