Annonce
Odense

Et stykke af Odense Å er blevet meget grøn ved en fejl: Farven er harmløs og forsvinder af sig selv

Så grønt skal åvandet i Eventyrhaven ikke være, men det er heldigvis ufarlig farve, der bruges i forbindelse med tjek af afløb. Foto: Jesper Mads Eriksen
Et lille stykke af bagåen til Odense Å har fået en markant grøn farve. Der er dog intet giftigt i den grønne farve.

Godt nok har vinteren indtil videre været ganske grøn, men så grøn som et lille stykke af Odense Å er blevet, skulle den nok ikke have været.

I Eventyrhaven deler Odense Å sig i to, og det er det lille stykke bagå mellem Klosterbakken og Albanigadebroen, der er blevet farvet grøn. Eller ret beset kun et stykke af bagåen, som i øvrigt er lukket af i forhold til Odense Ås hovedløb, idet bagåen bruges som bassin for overfladevand fra TBT-området.

Folk fra Odense Kommune og Vandcenter Syd har undersøgt det grønne vand, og i første omgang troede man, at det var fjernvarmevand.

Det viste sig dog ved nærmere eftersyn, at det var farve, der var sat til vandet for at tjekke afløbene i en nærliggende ejendom, og at vandet så ved en fejl var løbet ud i bagåen.

Ifølge fagfolkene er den grønne farve aldeles harmløs og vil stille og roligt forsvinde af sig selv. Det så da heller ikke ud til, at Eventyrhavens ænder og blishøns havde noget imod, at bagåen havde fået en markant anderledes kulør.

Det var en henvendelse ved middagstid til Odense Kommunes giv-et-tip-service, der ledte fagfolkene på sporet af den grønne farve i bagåen.

Annonce
Den grønne farve tynder lige så stille ud og vil forsvinde af sig selv. Foto: Jesper Mads Eriksen
Det er en heftig grøn farve, åvandet har fået. Foto: Jesper Mads Eriksen
Åvand med changerende grønne kulører. Foto: Jesper Mads Eriksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce