Annonce
Indland

Europol: Akut behov for bedre overvågning af nettet

Direktøren for EU's politienhed ønsker flere muligheder for at overvåge mistænkelige personer på internettet.

Direktøren for EU's politisamarbejde, Europol, mener, at der er et "akut behov" for nye redskaber til at overvåge mistænkelig adfærd på internettet og de sociale medier.

Det skriver Berlingske.

- Det er et presserende problem for politimyndighederne, at de ikke har mulighed for at spore terrormistænktes internetaktivitet. Det er faktisk ikke muligt for politiet at gøre det af en række teknologiske årsager, men også fordi lovgivningen forhindrer det, siger Europol-direktør Rob Wainwright til avisen.

Han har iværksat et eftersyn af organisationens redskaber, der skal bruges til terrorbekæmpelse - ligesom de europæiske landes myndigheder - efter angrebet på ugebladet Charlie Hebdo i Paris.

Europol-direktøren mener, at personer, der er rejst til konfliktområder i Mellemøsten for at kæmpe hellige krig og som vender tilbage til deres europæiske hjem, udgør den største trussel for sikkerheden i Europa lige nu.

Det skyldes både det store antal personer, der er involveret, og måden, deres netværk er udformet på, siger Rob Wainwright til Berlingske.

Danmark er et af de europæiske lande, der i forhold til indbyggertal har fostret flest af de såkaldte Syrien-krigere, men Wainwright tror ikke nødvendigvis, at Danmark er mere sårbar over for truslen.

Det betyder dog ikke, at problemet skal undervurderes, fortæller han til avisen.

De danske myndigheder har tidligere kunnet indsamle data om danskernes færden på internettet via sessionslogning, men dette blev afskaffet i sommeren 2014.

Berlingske skrev tidligere i januar, at Rigspolitiet overvejer at indføre en mere omfattende overvågning på trods af modstand fra jurister, interesseorganisationer og Forbrugerrådet Tænk.

Rob Wainwright gør sig nogle af de samme overvejelser:

- Landenes myndigheder er nødt til at samarbejde med internetudbyderne, så de kan modtage den information, der ligger online. Og der er nødt til at være lovgivning på nationalt niveau, der tillader, at informationen bliver opbevaret, siger han til Berlingske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce