Annonce
Debat

Europas yderfløje vil undergrave vores velstand

De populistiske vinde blæser mange steder i verden. Det gør de også i Europa, hvor højrenationale og stærkt venstreorienterede partier står til at gå frem ved europaparlamentsvalget. Flere af partierne har det til fælles, at de er skeptiske over for frihandel. Samtidig står de traditionelle midterpartier til en tilbagegang. Det er bekymrende, fordi det i værste fald kan føre til, at der ikke er flertal for ellers gode frihandelsaftaler i Europaparlamentet. Det er en bekymring, som den tyske formand for den konservative EPP-gruppe og spidskandidat til posten som kommissionsformand Manfred Weber også luftede, da han i foråret besøgte Danmark.

Frihandel er kilden til en stor del af den velstand, som vi har i Vesten. Desværre er der mange – også herhjemme i Danmark – som påstår, at frihandel er skadeligt, og at vi bør skærme vores hjemmemarkeder imod konkurrence udefra. Den amerikanske præsident har trukket USA ud af forhandlingerne om en frihandelsaftale med EU, selv om det Transatlantiske Handels og Investeringspartnerskab (TTIP) ifølge Europakommissionen ville kunne bidrage til den europæiske økonomi med 120 milliarder euro, den amerikanske økonomi med 90 milliarder euro og resten af verdens økonomi med 100 milliarder euro. Det er altså enorme summer, der er på spil, og hele verden står til at få glæde af det. Derfor bør det også være en topprioritet for den næste kommissionsformand at få sat turbo på forhandlingerne med USA om en frihandelsaftale.

Selv om frihandel er godt for alle parter, må vi ikke lade markedskræfterne stå alene, når det gælder klima og miljø eller arbejdstagernes forhold. Den kolde økonomiske kalkule går ofte imod hensynet til klima og miljø og ordentlige vilkår for medarbejderne i produktionslande, særligt i den tredje verden. Derfor skal vi også bruge EU’s magt som en handelsgigant til at stille krav om, at vores handelspartnere lever op til en række minimumsstandarder for klima, miljø og arbejdsforhold. Vi kunne for eksempel starte med at kræve, at Paris-aftalen skrives ind i alle EU’s handelsaftaler. På den måde kan vi sikre, at mange af de lande, som er fodslæbende i forhold til klimaspørgsmålet, kommer op i gear – for hvis vi kræver, at de lever op til Paris-aftalen, før de kan sælge deres varer i EU, har de ganske enkelt ikke råd til at lade være. EU er verdens største marked. Derfor er det også enormt attraktivt for lande, der ikke er en del af det europæiske fællesskab, at få adgang til at sælge deres varer på det indre marked. Det betyder, at vi i Europa står i en stærk position, når vi forhandler med lande uden for EU, som ønsker at få adgang til det europæiske marked. Det skal vi udnytte til at stille krav om, at vores handelspartnere forpligter sig på områder som miljø, klima og arbejdstageres rettigheder.

Det er en behagelig fantasi, at hvis vi bare lægger en stor straftold på alle de billige varer fra Kina og i stedet producerer det hele selv, så vil alting være bedre. Sandheden er den stik modsatte. Alle de lande, der i verdenshistorien har forsøgt sig med protektionisme, er over tid stagneret og er blevet fattigere. Frihandel skaber derimod fremgang for alle parter. Derfor skal vi fortsætte med at udbygge EU’s net af frihandelsaftaler med resten af verdens lande. Det skaber vækst - både i Europa og i de lande, vi handler med.

Annonce
Pernille Weiss
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce