Annonce
Udland

Europa forbereder sig på rekordvarm hedebølge

Alain Jocard/Ritzau Scanpix

Myndigheder advarer om høje temperaturer, og fransk kraftværk tager forholdsregler, inden varmen tager fat.

Varm, varmere, varmest.

Frankrig og den vestlige del af Europa forbereder sig på en ny rekordvarm hedebølge, der ventes at komme rullende de kommende dage.

Meteorologer forudser høje temperaturer i en række lande. Ud over Frankrig gælder det Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland, hvor termometeret ser ud til at vise 40 grader for første gang torsdag.

Samme dag kan Frankrigs hovedstad, Paris, også risikere at slå sin varmerekord på 40,4 grader fra 1947.

Tirsdag blev der målt 41,2 grader i Bordeaux i den sydvestlige del af Frankrig. Dermed er den tidligere rekord på 40,7 grader fra 2003 slået.

Det franske energiselskab EDF har meddelt, at det midlertidigt vil lukke to reaktorer ved et atomkraftværk i den sydlige del af landet på grund af varmen.

Den ene reaktor lukkes allerede tirsdag aften, mens den anden bliver lukket onsdag. Begge ventes afkoblet indtil 30. juli.

Myndigheder rundt om i Europa har udsendt sundhedsadvarsler. Særligt ældre mennesker opfordres til at være ekstra opmærksomme i varmen.

Britiske meteorologer varsler, at den nuværende britiske varmerekord på 38,5 grader kan blive slået torsdag. Myndighederne advarer borgere med astma om en "giftig cocktail" af varme, fugt og øget forurening.

I Holland har regeringen aktiveret en "national varmeplan". Det inkluderer rådgivning for hospitaler, plejehjem og overvægtige.

Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) en varsel om, at en hedebølge ventes at ramme dele af landet fra onsdag.

En hedebølge er, når gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader på et sted.

Når mere end 50 procent af Danmarks areal opfylder betingelsen, defineres det som landsdækkende hedebølge.

/ritzau/AFP

Annonce
Prognose fra DMI på DMI''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce