Annonce
Udland

EU vil ikke følge Trump og lukke Rusland ind i G7

Rusland røg ud af G7 ved annektering af Krim. Et tegn på svaghed, hvis vi lukker dem tilbage, siger EU-kilde.

EU har ikke tænkt sig at følge USA's præsident, Donald Trump, der vil have Rusland tilbage i G7-samarbejdet for de førende vestlige industrilande.

Den russiske regering blev hældt ud af det daværende G8 i 2014. Det var, efter at Rusland havde annekteret den ukrainske halvø Krim.

En højtstående repræsentant for EU, der ønsker at være anonym, siger til nyhedsbureauet Reuters, at grunden til at holde Rusland udenfor "stadig er gyldig".

At lade Rusland vende tilbage helt uden betingelser ville virke mod hensigten. Det ville være "et tegn på svaghed", siger kilden.

Præsidenter og premierministre fra de syv G7-lande - USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Japan - samt EU mødes lørdag til et topmøde i den franske by Biarritz.

Trump sagde tirsdag, at han "bestemt" kan støtte, at Rusland igen lukkes ind i G7-folden.

- Det er meget mere passende at have Rusland indenfor, mente han.

Det har fået en lang række af amerikanske politikere til at protestere.

Trump hævdede, at det var hans forgænger i Det Hvide Hus, Barack Obama, som sørgede for, at Rusland røg ud af G8, fordi han følte sig udmanøvreret af præsident Vladimir Putin.

EU og USA har indført en længere række af økonomiske sanktioner mod russiske oligarker, militærfolk og andre. Det er folk, som man vurderer har spillet en rolle under annekteringen af Krim, og som har støttet prorussiske ukraineres oprør i det østlige Ukraine.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce