Annonce
Udland

EU står svagt i kampen om at redde atomaftalen med Iran

Ho/Ritzau Scanpix
Atomaftale med Iran hænger i tynd tråd, fordi EU ikke har modsvar til USA's sanktioner, vurderer professor.

Irans præsident, Hassan Rouhani, meddelte 8. maj, at landets berigelse af uran ville krydse atomaftalens grænseværdier inden for 60 dage.

Betingelsen for at stoppe er, at aftalens øvrige parter laver ordninger, der beskytter Irans olie- og banksektor imod USA's sanktioner.

Ifølge professor i international politik på Københavns Universitet Ole Wæver, er det ikke lykkedes EU at lave et modsvar til USA's sanktioner.

- Det er ikke lykkedes EU at lave ordninger, der har rykket ved virksomheders risikovurderinger, siger Wæver.

Efter at have trukket sig ud af atomaftalen, indførte USA i maj 2018 omfattende sanktioner, der særligt ramte Irans olieproduktion.

I november indførte amerikanere mere bredt favnende sanktioner, der rammer en række sektorer i landet. Herunder såkaldte sekundære sanktioner, der også kan ramme EU-virksomheder, hvis de har forretninger i Iran.

Facit på virksomhedernes risikoregnestykke er derfor ensidigt.

- Sådan som forholdene er nu, er det meget få virksomheder, der vil satse deres adgang til det amerikanske marked for at komme ind på det iranske, siger Wæver.

Ifølge Wæver sidder EU og atomaftalens øvrige parter med en todelt opgave.

I først led skal man få en ordning på plads, der muliggør, at virksomheder faktisk kan lave forretninger med og i Iran.

- Det kræver, at man kan overbevise virksomheder om, at risikoen for amerikanske konsekvenser er fuldstændig væk. Både på den korte og lange bane, siger Wæver.

I andet led skal EU overbevise Iran om, at ordningen skaber så gode vilkår, at investeringer fra og handel med EU-lande vil udfylde de store økonomiske huller, som USA's sanktioner har skabt.

Det har EU uden held forsøgt på, siden de første sanktioner blev pålagt Iran for et år siden. Derfor mener Wæver ikke, at det er realistisk, at man når det, inden Iran efter planen bryder grænseværdierne 7. juli.

Det samme gælder aftalens øvrige parter, Rusland og Kina.

Med atomaftalen gik Iran med til at begrænse antallet af centrifuger, der bruges til berigelse af uran samt at reducere lageret af uran med 98 procent over 15 år.

I sin seneste analyse af Irans finanser fra april fremskriver Verdensbanken, at landets økonomi vil skrumpe med to procent inden for det næste år. Samtidig vil den allerede voldsomme inflation stige til over 30 procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce