Annonce
Udland

EU ser en vigtig ny udvikling i Ukraine-konflikten

Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Bruxelles opfordrer til hurtige tiltag efter Paris-topmøde, som vil sikre et stop for kampe.

EU byder det velkommen, at der er taget "vigtige skridt" frem mod en løsning af den russisk-ukrainske konflikt ved et topmøde i Paris.

Men Bruxelles opfordrer til hurtige tiltag, som vil sikre et stop for kampe i det østlige Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines leder, Volodymyr Zelenskij, nåede under forhandlinger i det franske præsidentpalæ til enighed om en våbenhvile. Ved topmødet var præsident Emmanuel Macron og forbundskansler Angela Merkel mæglere.

Også i 2015 indgik Rusland og Ukraine en aftale om våbenhvile, men inden længe lød skudsalverne i det østlige Ukraine igen.

Mødet fandt sted inden for rammen af det såkaldte ”Normandiet Formatet”. Det forrige møde i denne sammenhæng var helt tilbage i 2016.

- Det er vigtige fremskridt og parternes genoptagede møder har stor betydning. Hvis beslutningerne føres ud i livet hurtigt, vil det have direkte positive følger for de mennesker, som bor i det østlige Ukraine - på begge sider af frontlinjen, siger en talsmand for EU.

Talsmanden for EU siger, at den nye dynamik åbner et vindue, som måske kan føre til, at begge parter fører fredsaftalen fra Minsk ud i livet.

EU har længe insisteret på, at aftalen fra Minsk skal implementeres fuldt og helt, før det kan normalisere relationerne til Rusland.

EU's økonomiske sanktioner mod Rusland på grund af landets rolle i Ukraine-konflikten ventes at blive forlænget i endnu seks måneder ved EU-topmødet i Bruxelles senere i denne uge.

Zelenskij blev indsat som landets præsident i maj og lovede sine vælgere at arbejde for et gennembrud i den anspændte situation i Østukraine.

Konflikten mellem Rusland og Ukraine brød for alvor ud i marts 2014, da Rusland annekterede halvøen Krim.

/ritzau/AFP



Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce