x
Annonce
Udland

EU-Parlamentet afsøger nye arbejdsmetoder i coronakrise

François Lenoir/Reuters
Arbejdet i EU-Parlamentet skal fortsætte under coronapandemien. Det kræver nye arbejdsformer, mener formand.

Politiske gruppemøder på konferenceopkald og fjernafstemning over e-mail er ved at blive den nye dagligdag i EU-Parlamentet under coronakrisen.

Medlemmerne af EU-Parlamentet må som mange andre finde nye måder at arbejde på trods.

Allerede 10. marts valgte EU-Parlamentets formand, David Sassoli, at aflyse mange af Parlamentets aktiviteter i marts.

Derfor har meget af arbejdet ligget stille den seneste tid.

Men skræddersyede systemer til konferenceopkald, som giver plads til både tolke og talerlister, er med til at sikre, at arbejdet kan fortsætte, siger Kira Marie Peter-Hansen (SF), som er medlem af den grønne gruppe i EU-Parlamentet.

- Jeg forventer, at udvalgsmøderne er oppe at køre igen inden for et par uger. Men nu er der også blevet lavet nogle systemer, som gør det muligt at fortsætte med både gruppe- og udvalgsmøder med mange deltagere, siger hun.

Men det giver imidlertid mange udfordringer, når 705 medlemmer fra 27 forskellige lande, som er vant til at mødes fysisk i enten Bruxelles eller Strasbourg, ikke kan mødes.

Arbejdet skal dog fortsætte i EU-Parlamentet, fastslår David Sassoli forud for en ekstraordinær samling torsdag.

- I dag er vi til stede - om end det er eksternt - og forenet i dette hidtil ekstraordinære format.

- Vi er fast besluttet på at yde vores bidrag i kampen mod denne pandemi ved at garantere, at det demokratiske arbejde i parlamentet kan fortsætte, siger David Sassoli.

Ved torsdagens ekstraordinære samling har det for første gang nogensinde været muligt for EU-Parlamentets medlemmer at fjernstemme.

Men systemet er først kommet i stand for nylig og kan give usikkerheder, og derfor vil den formentlig også blive videreudviklet, mener Kira Marie Peter-Hansen.

- Der har blandt andet været snak om at bruge det interne system i parlamentet. Eller at man kan bruge de nationale parlamenters afstemningsmetoder, så vi kan stemme i vores hjemland.

- Men systemet har fungeret fint nok i dag. Man kan dog godt mærke, at parlamentet er vant til, at vi er fysisk til stede og stemmer i salen, siger hun.

Der er en måned til næste planlagte samling i EU-Parlamentet, og til den tid forventer Kira Marie Peter-Hansen, at der er blevet arbejdet på modellen for at stemme fra distancen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce