Annonce
Udland

EU-ledere truer med at straffe Tyrkiet for gasboringer

Få timer før EU's ledere samledes til topmøde gjorde Tyrkiet klar til at sende endnu et boreskib mod Cypern.

Tyrkiet risikerer at blive straffet med sanktioner fra EU. Det kan ske, hvis ikke tyrkerne sætter en stopper for deres boringer efter gas i et område ud for EU-landet Cyperns kyst.

EU-landenes stats- og regeringschefer beder i konklusionerne fra deres topmøde torsdag i Bruxelles EU-Kommissionen og udenrigstjenesten om at forberede mulige sanktioner.

Landenes europaministre besluttede allerede på et møde i tirsdags at skærpe tonen over for Tyrkiet. Det skete for at bakke op om Cypern.

Blot få timer inden EU-topmødet gik i gang i Bruxelles torsdag eftermiddag, svarede Tyrkiet så med meddelelsen om, at de sender endnu et skib mod Cypern for at bore efter gas.

Det skridt har fået topmødet til at skrue en tand op for truslen om sanktioner.

Der står ikke, hvad sanktionerne skal gå ud på. Der er heller ikke en tidsfrist for, hvornår de kan blive en realitet. Men det nævnes, at man nu også vil overveje at anvende "målrettede sanktioner".

Forleden blev der kun talt om bredere sanktioner, der for eksempel kan ramme udbetalingen af forskellige former for EU-støtte. Men nu åbnes der også for sanktioner rettet direkte mod personer og virksomheder.

Ifølge nyhedsbureauet AP er skibet "Fatih" allerede i gang med at bore i et område godt 60 kilometer ud for Cyperns vestkyst.

Den cypriotiske regering siger, at det foregår inden for et område, hvor landet ifølge folkeretten har eksklusive økonomiske retter. Dermed strider boreaktiviteterne både mod folkeretten og krænker Cyperns suverænitet.

Nu skal også skibet "Yavuz" være på vej fra havnen i den tyrkiske storby Istanbul.

I konklusionerne fra torsdagens topmøde i Bruxelles udtrykker EU-lederne "alvorlig bekymring" over situationen. De beklager samtidig, at Tyrkiet ikke har svaret på EU's gentagne opfordringer til at stoppe boringerne.

Fundet af store gasreserver i det østlige Middelhav har de senere år sat gang i et kapløb om udvindingen.

Cypern er ikke selv begyndt at bore efter gassen. Men gaskrigen føjer sig til den gamle strid om selve Cypern. Tyrkiet mener, at det omstridte område enten er internationalt farvand eller hører til den nordlige del af øen.

Øen har været delt siden 1974, hvor Tyrkiet invaderede den nordlige del af øen som svar på et græskstøttet kup. Kun Tyrkiet anerkender den selvudråbte republik i Nordcypern, og flere internationale forsøg på at mægle er slået fejl.

Der var egentlig meningen, at hele øen skulle have været med i EU i 2004. Men det glippede i sidste øjeblik, da græskcyprioterne i syd stemte nej til en genforeningsplan. Den var ellers blevet godkendt af tyrkcyprioterne i nord.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce