Annonce
Udland

EU-lande lover hinanden et stop for våbeneksport til Tyrkiet

Bulent Kilic/Ritzau Scanpix
Medlemslandene i EU har lavet politisk aftale om stop for våben til Tyrkiet, men de har ikke vedtaget embargo.

EU-landene har mandag givet hinanden håndslag på indtil videre at stoppe eksporten af våben til Tyrkiet, efter at tyrkisk militær for nylig har indledt en offensiv i Syrien.

Der er tale om en politisk aftale og ikke en decideret våbenembargo, som EU eksempelvis har i forhold til Venezuela og Libyen.

- Medlemslandene forpligter sig på stærke nationale holdninger, hvad angår deres våbeneksport til Tyrkiet, hedder det i konklusioner fra mødet.

Der henvises specifikt til en EU-aftale fra 2008 om våbenkontrol.

Denne aftale forpligter landene til ikke at eksportere våben, hvis der er risiko for, at disse tænkes anvendt i aggression mod et andet land eller til forsvar af et territorialt krav.

SPØRGSMÅL: Hvad sker der, hvis et land alligevel udsteder en licens til våbensalg til Tyrkiet?

- Landet skal leve op til den rådskonklusion, som vi har i dag, om en skarp og restriktiv eksportpolitik, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Jeg håber, at landene på den baggrund følger trop som Danmark, og at de sikrer, at vi ikke udsteder licenser til eksport af våben, der kan bruges i krigen i Syrien, uddyber han.

Trods bred enighed blandt EU-landene om den alvorlige situation i det nordlige Syrien, hvor en tyrkisk offensiv er rettet mod kurderne, krævede det tovtrækkeri at blive enige om indhold og ordlyd af aftalen.

Der var et par lande, som fandt, at det var for stærkt at udtale en fordømmelse af Tyrkiet. Men sådan endte det alligevel i teksten.

Når man ikke kunne blive enige om en våbenembargo, skyldes det også, at Tyrkiet for hovedparten af EU-lande er en militærpartner i Nato.

- Jeg vil bare sige, at for mig er denne kamp først slut, når den militære operation er stoppet. Når Tyrkiet har trukket sig ud, så har vi mulighed for at få fred tilbage i Syrien, siger Kofod.

Danmark har haft en aftale om stop for våbensalg til Tyrkiet siden 2018. Der er siden ifølge Jeppe Kofod dog givet tilladelse i en håndfuld sager. Men dem ser man nu nærmere på.

Tyrkiets offensiv i Syrien har ifølge EU-landenes udenrigsministre haft "dramatiske konsekvenser".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce