Annonce
Udland

EU kritiseres skarpt for aftale om internering af migranter

En række nye rapporter beskriver horrible forhold for migranter i interneringslejre i Libyen.

Fanger skydes i benene og får lov at bløde ihjel. Gravide kvinder bankes med vandslanger og får elektriske stød, hvorefter de aborterer og får besked på at skylle deres børn ud i toilettet.

Vagter voldtager kvinder til døde, og mændene i deres celle beordres til at smide ligene ud i ørkenen.

Det er den slags, der ifølge flere rapporter venter migranter, når den libyske kystvagt med støtte fra Den Europæiske Union indhenter dem ude på Middelhavet og bringer dem tilbage til det land, de var villige til at dø for at slippe væk fra.

I bestræbelserne på at stoppe flygtningestrømmen over Middelhavet udstyrer og træner EU – i stor udstrækning via Italien – den libyske kystvagt i at forhindre de flygtende i at nå over havet.

Kystvagten anbringer de flygtende i interneringslejre.

Forholdene i disse lejre er i år blevet beskrevet af blandt andet Amnesty International, Læger uden Grænser og Human Rights Watch.

Og de interneringslejre er mareridtsagtige, konstaterer Kenneth Roth, der er øverste chef for Human Rights Watch, en af klodens vigtigste menneskerettighedsorganisationer, til Politiken tirsdag.

- De er forfærdelige. De er steder for tvangsarbejde, seksuelt slaveri, afpresning og tortur. Ingen burde sendes tilbage til en libysk interneringslejr, siger Kenneth Roth.

- Og det er så forfærdeligt, at selv sådan en som Salvini, den italienske indenrigsminister, anerkender, at det er rasende ulovligt for Italien eller Den Europæiske Union at sende nogen tilbage til Libyen, siger Roth og fortsætter:

- De gør indirekte, hvad de ikke kan gøre direkte. De kan ikke lade den italienske kystvagt samle folk op og sende dem tilbage til Libyen. Så i stedet giver de penge og udstyr til den libyske kystvagt for at holde folk væk. Det er det samme, men gjort indirekte i stedet for direkte, siger han til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce