Annonce
Udland

EU-Kommissionen vil gøre eurolandes socialpolitik mere ens

EU's kommissær for arbejdsmarked og sociale forhold, Marianne Thyssen, mener, at de forandringer, arbejdslivet undergår, er den største udfordring i det 21. århundrede, skriver hun i en pressemeddelelse. Ifølge hende handler kommissionens initiativ blandt andet om at sikre, at de europæiske stater er klar til de udfordringer.

Børnepasning og uddannelse blandt de emner, hvor kommissionen gerne ser, at eurolandene nærmer sig hinanden.

EU-Kommissionen lægger op til en større grad af ensretning mellem eurolandenes socialpolitik. Det har været et problem for valutaunionen, at social og økonomisk ubalance i et medlemsland truer hele valutaen, anfører kommissionen i et notat.

- Det står klart, at euroens fremtidige succes i vidt omfang afhænger af, hvor effektive de nationale arbejdsmarkeder og velfærdssystemer er og af økonomiens evne til at absorbere og tilpasse sig stød, skriver kommissionen.

Derfor ønsker kommissionen at oprette en såkaldt "social søjle", der skal tjene som en målestok og en drivkraft for reformer i eurolandene, blandt andet på områder som børnepasning, arbejdsløshedssikring og efteruddannelse.

EU-Kommissionen anerkender selv, at "den sociale søjle" vil komme til at berøre mange områder, hvor EU faktisk ikke har ret til at blande sig.

Og den vurdering deler EU-forsker Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

- Det lyder vildt ambitiøst, og det er næsten som at love månen på et tidspunkt, hvor riget fattes penge, siger hun.

- Men min antagelse vil være, at de kommer med nogle hensigtserklæringer, for det her har de ikke kompetence til at gøre ret meget ved, siger hun.

- Det interessante bliver, om der er noget af det overhovedet, hvor man vil fremlægge bindende lovgivning. Men hvis det ikke gør det, vil det næppe udmunde i større social integration mellem medlemslandene.

Initiativet retter sig i første omgang kun mod eurolandene, men andre medlemslande er velkomne til at tilslutte sig.

- Det er opsigtsvækkende, at det kun gælder eurolandene. Men igen er det afhængigt af, hvor bindende det bliver, om det også betyder, at eurolandene kommer til at rykke tættere sammen, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

- Hvis det er ikke-bindende hensigter, så bliver den gruppe af lande ikke bundet tættere sammen, end de allerede er i dag, vurderer professoren.

Kommissionen lægger i første omgang op til dialog med både medlemslande, Europaparlamentet og en lang række interesseorganisationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Danmark

Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter politiaktion

Annonce