Annonce
Erhverv

EU forbyder torskefiskeri i Østersøen for at redde bestanden

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Fiskerne må ikke længere lande torsk i den sydlige del af Østersøen, har EU besluttet i hasteafgørelse.

Torsken er "alvorligt truet" i Østersøen, og EU-Kommissionen har derfor truffet en hastebeslutning om at stoppe fiskeriet resten af året.

- Det vil være katastrofalt for mange fiskeres levebrød og kystsamfundene ved Østersøen, hvis torskebestanden kollapser. Vi må straks bygge den op. Det er i fiskenes og fiskernes interesse, siger fiskerikommissær Karmenu Vella tirsdag på et pressemøde.

Ifølge eksperterne står det slemt til med torsken. Det fremgår af EU-Kommissionens rapport.

- Bevarelsen af torskebestanden i den østlige del af Østersøen er stærkt truet, da der er risiko for, at bestandens reproduktionsevne lider alvorlig skade som følge af den kraftige nedgang i gydebiomassen, skriver kommissionen.

Forbuddet gælder områderne 24, 25 og 26 i Østersøen.

Det er farvandet, der strækker sig fra den østlige del af Sjælland til de baltiske lande. Den nordlige grænse for farvandet er en linje fra Kalmar i Sverige til Liepaja i Letland.

Forbuddet træder i kraft med øjeblikkelig virkning. Det gælder til og med 31. december 2019.

Mindre fartøjer på under 12 meter kan fortsat fange torsk i område 24. Det strækker sig fra den sjællandske østkyst i vest til Bornholm i øst og ned til den tysk-polske kyst.

Det er også tilladt for trawlere i hele den sydlige del af Østersøen at lande bifangster af torsk. Men kun hvis maskerne i nettet ikke er større end 45 millimeter.

Miljøorganisationer har længe kritiseret EU-landenes torskekvoter. De har ført kampagner for at få EU til at stoppe fiskeriet af torsk i Østersøen.

EU-Kommissionen baserer beslutninger om kvoter og forbud på ekspertrådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd (Ices).

Det er også Ices, der lægger data til grund for EU-Kommissionen, når medlemslandene årligt forhandler om kvoter for de forskellige arter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce