Annonce
Indland

EU-finansieret rapport stempler Danmark som islamofobisk

Stringer/Ritzau Scanpix
EU har betalt for en rapport fra en tyrkisk tænketank. Rapporten kritiserer Danmark for manglende demokrati.

EU-finansieret rapport stempler Danmark som et islamofobisk land.

Det skriver Jyllands-Posten onsdag.

Formålet med rapporten, "European Islamophobia Report 2018", skulle være at styrke dialogen og skabe større solidaritet mellem Europa og Tyrkiet.

Men den kritiseres for at være en skandale og misbrug af EU-penge.

I rapporten står der blandt andet, at Danmark sidste år var præget af "krænkende holdninger" og "ekskluderende politiske kampagner" rettet mod herboende muslimer.

Desuden har Danmark via diskriminerende og antimuslimske love ændret sig fra at være et demokrati til et "etnokrati". Det vil sige en styreform, hvor én etnisk gruppe har magten.

Bag rapporten står den tyrkiske tænketank Seta. Tænketanken har flere forbindelser til den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, skriver Jyllands-Posten.

EU har betalt rapporten med 126.952 euro. Det svarer til knap en million danske kroner.

Pengene er såkaldt førtiltrædelsesbistand, som tilfalder Tyrkiet, fordi landet officielt kandiderer til at blive optaget i EU.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er "virkelig vred" over rapporten.

- Selvfølgelig skal EU-midler ikke bruges til at finansiere en tyrkisk ngo's rapport om islamofobi i Europa, herunder Danmark, skriver han til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at Danmark og flere andre EU-lande har drøftet sagen med EU's repræsentant i Ankara. Her har de kritiseret denne form for førtilstrædelsesbistand til kandidatlande.

Peter Kofod fra Dansk Folkeparti mener, at EU bør standse al førtiltrædelsesfinansiering og meddele Tyrkiet, at landet aldrig bliver medlem af EU.

- Det er jo en skandale, at EU-systemet finansierer den slags fuldstændig vanvittige ting med de penge, Tyrkiet får for formelt at blive gjort klar til at blive et medlemsland, siger han til avisen.

Jyllands-Posten har henvendt sig adskillige gange til Seta og forfatterne bag rapporten. De er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce