x
Annonce
Udland

EU-Domstolen afviser sag men løfter pegefinger mod Polen

François Lenoir/Reuters
Polen må ikke rejse disciplinærsag mod dommere, som har fået afvist svar på spørgsmål, siger EU-Domstolen.

To polske dommere kan ikke få EU-Domstolens svar på, om en polsk retsreform, der gør det muligt at indlede disciplinærsager mod dommere, er lovlig.

EU-Domstolen vil ikke behandle spørgsmålet i forhold til de to sager, da de ikke omhandler fortolkning af EU-lov. Det skriver domstolen torsdag.

Dommerne har ikke bedt om en fortolkning af EU-lov i forhold til de konkrete sager. Derimod bruger de sagerne til at stille et spørgsmål om disciplinærordningen. Det kan EU-Domstolen ikke besvare.

Samtidig siger EU-Domstolen dog, at det faktum, at sagen afvises, ikke må føre til, at der åbnes en sådan disciplinærsag mod dommerne.

"Faktisk" vil udsigten "til et sådan disciplinærsag sandsynligvis underminere" de berørte dommeres evne til "effektivt at fælde domme", skriver EU-Domstolen.

Polen har gennemført en række reformer af retssystemet de seneste år. EU-Kommissionen, som mener, at nogle af dem er i strid med EU-regler, har kritiseret den polske regering.

Kommissionen har rejst sager om traktatbrud mod Polen og også bragt EU-Domstolen på banen.

EU-Kommissionen har også indledt en artikel 7-procedure mod Polen. Det kan føre til, at man tager stemmeretten fra et EU-land. Men det kræver enstemmighed, og det er der ingen udsigt til.

I den konkrete sag, som EU-Domstolen har afvist, havde dommerne Ewa Maiejewska og Igor Tuleya bedt om "præjudicielle afgørelser".

Det er fortolkninger, som domstole i alle EU-lande kan bede EU-Domstolen om. Men de kan kun få den, hvis de har brug for en fortolkning af EU-retten, og - understreges det - hvis de står og skal fælde dom i en konkret sag.

De to dommere var bekymrede for, at domme, som de skulle fælde, kunne føre til disciplinærsager imod dem.

En af sagerne omhandler en strid mellem byen Lowicz og det polske finansministerium om betaling af offentlige midler.

Den anden omhandler, om tre dømte kriminelle, som har samarbejdet med de polske myndigheder, skal løslades før tid.

Dommerne frygter, at retsreform kan betyde, at dommere fjernes fra posten, hvis de dømmer imod regeringens ønske. De frygter samtidig, at dommere af frygt for disciplinærordningen vil lade sig påvirke.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce