Annonce
Indland

Et større strømnedbrud har ramt den nordlige del af Herning

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En fejl på et jordkabel har mørklagt den nordlige del af Herning. Politiet skærper patruljeringen.

Et strømnedbrud har mørklagt dele af Herning.

Det oplyste Midt- og Vestjyllands Politi natten til lørdag.

- Vi har skærpet patruljeringen i det berørte område i den nordlige del af Herning, sagde vagtchef Ole Vanghøj klokken 03.45.

Den manglende strøm skyldes en fejl på et jordkabel. Det er uvist, hvornår problemet er løst.

- Vi har ikke fået en tidshorisont fra energiselskabet. 6000 husstande var ramt i første omgang. Nu er man nede på 1400 husstande, fortalte vagtchefen.

Flere bilister ringede midt på natten til politiet og fortalte, at lyskrydsene i dele af Herning var gået i sort.

Kort efter klokken seks lørdag morgen fortæller Ole Vanghøj, at strømmen er kommet delvist tilbage.

- Der er kommet styr på lyskrydsene, men der er stadig boliger, som mangler strøm, siger han.

Politiet har lørdag morgen ikke tal for, hvor mange boliger der fortsat er uden strøm.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce