Annonce
Erhverv

Et seniorliv i luksus: Yoga, palmetræer og egen kok bliver hverdag for fremtidens ældre

Hjertet i de kommende Bovieran-seniorbofællesskaber er en kæmpe stor overdækket atriumgård, der huser eksotiske palmer og andet grønt, som trives i det opvarmede rum. Her kan bofæller fra de tilstødende andelsboliger, mødes året rundt. Visualisering: Boverian
I Danmark findes godt 80.000 seniorer, som er interesseret i at flytte i et bofællesskab, hvis blot de kunne. Udfordringen er, at det danske marked i øjeblikket kun råder over ca. 8000 boliger af slagsen. Men både private investorer og offentlige støttekroner har nu fået øjnene op for behovet, der i Odense, blandt andet, betyder et kommende bofællesskab med ansat kok, planlagte yogatimer, fitness og foredrag.

Der er sket noget med begrebet seniorbofællesskaber, siden konceptet begyndte i Danmark i slutningen af 1990érne. Dengang var det nok med 30-35 boliger per bofællesskab og et enkelt fælleshus med særlige aktiviteter som f.eks. planlagt fællesspisning.

Eksklusivitet var aldrig et begreb, der optrådte sammen med den boform, der stort set kun var af typen almene boliger, finansieret med en god portion offentlige støttekroner. Men nu skyder en helt ny tendens frem, for private investorer har, i løbet af de sidste par år, fået øjnene op for den gruppe af befolkningen, som der kun bliver flere af og som desuden har penge nok til at vælge et liv med nærhed og overskud.

-Den her tendens med det mere eksklusive bofællesskab, minder meget om det man ser i USA, hvor ferie-resortet er et forbillede. Det er nyt, at man for eksempel ligger hele det her servicelag ind med faciliteter, som normalt er noget folk i et bofællesskab, selv må finde ud af, siger antropolog ved Arkitektskolen i København Max Pedersen, der har forsket i seniorbofællesskaber i de sidste 22 år.

At kunne servicere beboerne med alskens muligheder, er kernepunktet for de odenseanske brødre Jesper og Henrik Nygaard, der er i fuld gang med projektet Snestrup Have, der skal huse hele 150 lejeboliger, og som det første danske seniorbofællesskab vil kunne tilbyde en række faciliteter som professionel fastansat kok, der skal stå for ”social dinning” mandag til torsdag, planlagte yogahold og fitness, orangeri til dyrkning af egne grønsager, vin –, rejse - og foredragsaftener. Der vil komme el-delebiler, kokkeskole og en gartnerpasset stor, gammel park, der omkranser det kommende fællesskab i bydelen Tarup, 5 kilometer fra Odense centrum.

-Vi er de første i Danmark, der tænker så stort. De andre seniorbofællesskaber har kun elementer af alt det, som vi kommer til at kunne tilbyde. Vi ser det som muligheden for, at man som beboer kan vælge det, man har lyst til. Et slags frivilligt fællesskab, kan man kalde det. Vi er også i gang med at udvikle en app, der kan gøre det let for beboerne selv at oprette og melde sig til begivenheder, som alle kan være med til. Det der er væsentligt ved et seniorbofællesskab er, at der er nogle ildsjæle, der går forrest. Men hvis ikke de er der, eller bliver trætte af, altid at tage initiativet, går tingene i stå. Den udfordring prøver vi at løse med f.eks. at ansætte en kok, så at fællesspisningen ikke går i sig selv, forklarer den 52-årige investor Henrik Nygaard, der i de sidste par år har arbejdet på idéen sammen med sin lillebror.

Hovedet på sømmet var købet af den 35.000 m2 store naturskønne grund, som Tietgenskolen solgte til dem sidste år. Flere hundrede personer har tilmeldt sig projektets interesseliste, og spadestikket til den luksus-betonede senior-enklave bliver formentlig taget efter næste sommer, når Odense Kommune har godkendt den ændrede lokalplan for området.

Annonce

Fakta

80.000 danske seniorer er interesseret i at flytte i et seniorbofællesskab (Kilde: Realdania)

Tallet ventes at stige til 140.000 frem mod 2040. Årsagen kan findes i, at andelen af seniorer stiger med cirka 5 procent frem mod 2040.

I dag findes, indtil videre, ca. 8000 boliger i seniorbofællesskaber i Danmark.

Odense Kommune har 212 almene boliger fordelt på 12 afdelinger. De er alle opført som almene boliger med kommunal, økonomisk støtte. Ejet og drevet af forskellige boligorganisationer.

For at komme den store efterspørgsel i møde, har Odense Byråd besluttet at prioritere seniorbofællesskaber, når nye almene boligbyggerier skal opføres frem mod 2022. De øremærkede, kommunale kroner svarer til mellem 200 og 220 nye boliger.

Snestrup Have: Et seniorbofællesskab der skal opføres på en 35.000 m2 naturskøn grund midt i Tarup med 150 lejeboliger. Brødrene Jesper og Michael Nygaard er private bygherrer, og laver som de første i Danmark en hel ny model, hvor de tilbyder en række muligheder med blandt andet en professionel, ansat kok i fællesskabets caféhus, yogatimer og foredragsaftener. Bygeriet forventes at gå i gang i efteråret 2020.

Bovieran: Et svensk firma, der allerede har etableret 26 seniorbofællesskaber i Sverige, og nu er rykket til Danmark, hvor det første åbner i foråret 2020. Firmaets navn er skabt, for at lede tankerne hen på rivieraen sydpå. Omdrejningspunktet for konceptet er en gigantisk overdækket atriumgård, der binder 55 andelsboliger sammen. Bovieran ønsker at etablere sig på både Fyn og i Jylland, og går i 2020 i gang med strategien for, hvordan det skal lykkes.

Ikke de eneste på markedet

Henrik og Jesper Nygaard håber, at deres koncept bliver så stor en succes at de om nogle år, med samarbejdspartneres hjælp, kan kopiere deres forretningsmodel andre steder i Odense og resten af landet.

Men en konkurrent på området er allerede et godt stykke foran brødrene, hvad angår erfaring og succes. Det er det svenske firma Bovieran, der igennem 10 år har etableret 26 særlige seniorbofællesskaber i Sverige, hvor hjertet i konceptet er en gigantisk overdækket atriumgård med palmer, vandløb og en konstant rar temperatur der gør, at stedets beboere på 55 plus kan mødes under sydlige himmelstrøg hele året rundt.

For to år siden etablerede Bovieran sig i Danmark, og i maj 2020, slår firmaet dørene op til det første seniorbofællesskab af slagsen på dansk jord ved Frederiksund på Sjælland, hvor alle 55 andelsboliger er solgt for længst. Flere overdækkede atriumgårde med omkransende boliger er undervejs på Sjælland, og planer om at komme videre til Fyn og Jylland er stærkt på vej, forsikrer Bovierans danske direktør Lars Jacobsen.

-Vi er helt klart interesseret i at komme til Odense, og forventer at have en strategi for Fyn og Jylland på plads i 2020, forklarer han.

At lysten til at flytte sammen i fællesskaber er så kraftigt stigende, skyldes ifølge Max Pedersen, at vi har fået øjnene op for alderdommen.

- Det er gået kollektivt op for os alle sammen, at mange af os får en lang alderdom, der er længere end både barndommen og teenageårene tilsammen. Bofællesskabet er en måde at indrette os på i forhold til at have en længevarende alderdom. Vi vil gerne bo trygt og have et stærkt naboskab. Det er den tungtvejende del. Den anden del er, at man vil ud på eventyr; Få en aktiv alderdom, siger antropologen, der oplever, at de fleste seniorbofællesskaber landet over, generelt fungerer ret gnidningsfrit.

Nærvær og nydelse

Inge Lise og Jan Sørensen bor på 42. år i deres knap 250 m2 parcelhus i Højby ved Odense. Deres voksne børn er fløjet hjemmefra for længe siden, og selvom de faktisk er glade for huset, der har udsigt til en stor, gammel æbleplantage, så drømmer de om et bofællesskab omkring Odense med venner og ligesindede.

For to år siden valgte de at forlade arbejdsmarkedet, for at give plads til en aktiv tredje alder med sport, rejser og tid til børnebørn. Interesselisten hos Snestrup Have er de skrevet på, og begge er blevet tiltrukket af billederne på Bovierans hjemmeside, der alle sammen illustrerer glade mennesker i storslåede omgivelser. Et af deres vennepar har allerede købt 93 kvadratmeter i et kommende Boverian ved Farum på Sjælland, der vil stå færdigt i 2020.

-Jeg er fascineret af, at det bliver et sted, hvor der er sommer året rundt. At du kan gå ud et sted og mødes med andre, fortæller 64-årige Jan Sørensen, der tidligere arbejdede som blandt andet salgschef. I dag står hans hverdag på tid til golf, cykling, venner, hus og have. Men det er langtfra nok, mener han.

- Jeg vil gerne have nogle mennesker omkring mig, og sådan har jeg altid haft det i mit arbejde. Jeg kan ikke bare gå herinde i huset. Hvor vi bor nu, ser vi ikke nogen på vejen sådan tilfældigt, med mindre at du opsøger dem. Jeg har også altid været foreningsmenneske, og så er det sgu ærgerligt at komme til at gå hjemme, hvor du ikke har nogen at snakke med, fortæller Jan Sørensen, og Inge Lise Sørensen, der tidligere arbejdede som medlemschef i en fagforening, fortæller videre:

- Det vi søger, er nærheden. Rent samfundsmæssigt kunne det også være en gevinst, at man er nogle stykker, der er noget for hinanden, og er med til at holde hinanden oppe. Jeg tror også, at mange yngre familier kunne have glæde af fællesskabet. Og så kunne vi ældre være noget for de yngres børn.

Den ultimative drøm for parret, er at finde en etplans ejerbolig på over 100 m2 i en klynge af boliger, hvor fællesskabet trives.

Inge Lise og Jan Sørensen på 64 år har boet 42 år i deres parcelhus i Højby. Nu længes de efter en hverdag med fællesskab med venner og ligesindede. Dog er de ikke meget for at skulle bo i lejligheder, men drømmer om et etplanshus i en klynge, hvor fællesskabet kan vælges til. Foto: Anne Kruse Brødsgaard

Seenager i Snestrup Have

Går man ind på hjemmesiden om Snestrup Haves planer for det kommende bofællesskab, går ordet seenager igen. En betegnelse for de ti år man har inden man, for alvor, bliver senior.

-Alt det man oplever, fra man er 15 til man er 35 år, kommer tilbage, når man bliver seenager, dog uden at man kan få børn, men så har man til gengæld børnebørnene, forklarer Henrik Nygaard. Desværre kan han ikke love, at ens fysik fra de unge år, tilsvarende vender tilbage i seenageårene, hvis bare man flytter ind i Nydelsens Have, som Snestrup Have vist godt kunne skifte navn til. For nydelse må gerne være overskriften på projektet, er brødrene Nygaard enige om.

I fremtiden er det kun et bristet boligmarked, der kan slå revner under den fremadstormende tendens og drømmen om at rykke tættere sammen.

- Den dag boligmarkedet kører baglæns, og folk ikke kan få solgt deres bolig, så ender de med at tilbringe alderdommen i deres huse, frem for at flytte. Men i øjeblikket er der masser af mobilitet på boligmarkedet, forsikrer antropolog Max Pedersen.

Udover Snestrup Have er seniorbofællesskaberne ved Dalum Papirfabrik, Gartnerbyen og Bellinge Fælled undervejs ved Odense. De sidstnævnte bliver dog uden palmesus, yogalærere, og fastansatte kokke.

Brødrene Henrik og Jesper Nygaard står bag Snestrup Have, og venter i øjeblikket på, at Odense Kommune får godkendt den nye lokalplan, der skal gælde for de 35.000 kvadratmeter i Tarup, som Snestrup Have kommer til at ligge i. Foto: Anne Kruse Brødsgaard
150 boliger i to-plans ejendomme, hvor man bor i mindre klynger, med 4-6 boliger i hver. Lejlighederne varierer mellem tre forskellige størrelser med tilhørende terrasser eller altaner. Ilustartion: Arkitekterne Arcidea
Annonce
Forsiden netop nu
Odense For abonnenter

Veteranhjem vidste intet om ulovligt tilskud fra fond: - Det er en møgærgerlig situation

Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce