Annonce
Mad og drikke

Et kilo svin og kartofler: Det smager bedre, end det lyder

Der er nydelig rosastegt mørbrad efter 30 minutter ovnen. Du kan forbedre kartoflerne ved selv at krydre med muskatnød og eventuelt drysse revet ost over dem, inden alubakken ryger i ovnen.
Et kilo svinemørbrad og flødekartofler, der kan laves klar i ovnen på en halv time. Prisen er 60 kroner, og er det pengene værd? Ja, især hvis du selv pepper kartoflerne op.

I Danmark produceres årligt knap to millioner ton svinekød, altså omtrent to milliarder kilo, når både slagtede dyr og levende grise regnes med. Så meget spiser vi trods alt ikke selv - størstedelen eksporteres til især Tyskland, Kina og Polen.

Mørbraden udgør selvsagt ikke en stor del af kødet fra grisen, men i modsætning til mørbraden fra kødkvæg fås det magre og møre stykke kød til noget, der ligner discountpriser. Svinemørbrad sælges til et godt stykke under 100 kroner pr. kilo.

Det bliver dyrere, hvis du foretrækker økologisk kød, men det skal du også lede efter, for der er ikke mange økologiske svin i Danmark. I juli 2018 opgjorde Danmarks Statistik, at 1,1 procent af den samlede danske bestand af svin øffede rundt på et økologisk landbrug.

Annonce

På grill og i gryde med sig selv

Økologisk svinemørbrad var med andre ord ikke en valgmulighed i forbindelse med dagens færdigret, som fristede en mandag eftermiddag i Bilka. Udenfor var mørket ved at lægge sig over endnu en regnvåd vinterdag, og kødet i alubakken forekom en anelse ude af sync med årstiden. Krydret med salt, hvidløg og hakket, soltørret tomat og med en lys kartoffelsalat ved siden af lignede det en klassisk grillbakke, som først har sin højtid om fire-fem måneder.

Mørbraden fra grisen er en hyppig gæst på grillen, når danskernes madlavning trækker udenfor - og selvfølgelig i mørbradgryden, hvor svinet møder sig selv i skikkelse af bacon og cocktailpølser, der ophøjes med rigelige mængder af et andet højt elsket dansk landbrugsprodukt, piskefløde.

Der er noget altmodisch over opskriften fra Karolines Køkkens gamle opskriftshæfte, men når retten bliver lavet ordentligt og med gode råvarer, er der stadig høj sandsynlighed for, at der bliver spist op rundt om bordet.

Mørbradgryde indgår ligesom dagens mørbrad i Bilkas serie af egenproducerede færdigretter, som bare skal varmes i ovnen. Mørbradgryden fandt jeg ikke i Bilka mandag eftermiddag, men alle retterne kan bestilles på forhånd på Bilkas hjemmeside eller app; gør du det inden klokken 10, kan du hente ved supermarkedet efter klokken 14 samme dag.

Vægten sælger også

Da alubakken var fisket op fra køledisken, var det ikke madens udseende, der gjorde størst indtryk, men vægten. Jeg stod med et kilo forholdsvis frisklavet mad i hånden til bare 60 kroner; der var rigeligt til to personer, og det skulle bare sættes i ovnen. Min eneste betænkelighed var de soltørrede tomater, som jeg genkendte på farven, selv om de var blevet hakket, så de lignede en uskyldig del af krydringen oven på mørbraden.

I tankerne sendte jeg dem tilbage til 1980'erne, men de viste sig at tilføre retten en sødme, som harmonerede godt med vinen. Det ellers anonymt smagende kød var mørt og fint rosa efter en halv time ved 180 grader varmluft og tilpas saltet. Flødekartoflerne var faldet mindre heldigt ud med en syrlig tone i sovsen, der ikke virkede som en klassisk flødekartoffel-sovs. Jeg savnede mere fløde og muskatnød og havde nok selv tilføjet et drys revet ost på toppen.

På den anden side af bordet sad en sulten teenager, og hans konklusion efter at have ryddet tallerkenen var, at det var et godkendt måltid.

Overbevisende vin til prisen

Montgras’ Antu-serie har været i Salling Groups supermarkeder i en del år, og vinene kan være helt o.k. fortolkninger af de druer, som bruges. Normalpriserne på vinene ligger omkring 100 kroner pr. flaske, og så findes der en mængde andre vine, som de skal konkurrere med. Denne mandag i uge seks stod seriens vine til 59 kroner i Bilka, og med vinenes stabile kvalitet in mente var der ikke så meget at betænke sig på.

Kombinationen af den sødmefulde og bær-smagende grenache, den opfriskende syrah og den krydrede carignan viste sig som nævnt som et godt match til svinemørbraden, og vinen havde tilstrækkelig syre til at skære gennem kartoffelsovsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce