Annonce
Livsstil

Et kig indenfor: I Byfællesskabet Odense er der også plads til at være sig selv

Anders Mechlenburg og Katia Treguer flyttede ind i deres nye spritnye lejlighed efter tre måneder på rejse rundt i Asien. Faktisk stod lejligheden først færdig få dage, før de kom hjem. - Vi ville ikke høre noget om byggeriet, mens vi var af sted, men det var det rene luksus at komme hjem til. Der var jo rent vand i hanerne, husker Katia Treguer. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det er efterhånden otte år siden, at gymnasielæreren Janus Lylloff fik idéen til Byfællesskabet og vandt retten til et af de attraktive byggefelter i Carl Nielsens Kvarter midt i Odense. Parret Katia Treguer og Anders Mechlenburg var solgt fra første færd og kom ind i projektet, da stifteren begyndte at søge beboere. Det var både et ønske om at skabe noget sammen og skabe noget sammen med andre, der trak.

På væggen i trappeopgangen hænger en gennemskåret, rød Citroën 2CV. Et vognstangsvink om, at det ikke er nogen helt almindelig lejlighed, vi besøger. På den anden side af døren bor parret Katia Treguer og Anders Mechlenburg. I foråret 2018 flyttede de og otte andre familier ind i et spritnyt lejlighedskompleks midt i Odense. Byfællesskabet Thomas B var skabt. Her små tre år senere flyder drømmen om fællesskabet fortsat.

- Vi havde en drøm om at finde et sted, som var vores fælles hjem. Vi læste om idéen med bofællesskabet i avisen og var meget nysgerrige på projektet, siger Katia Treguer.

- Janus Lylloff, idémanden bag Byfællesskabet, ville gerne have, at det også var et børnefællesskab, så vi mente måske, vi var for gamle. Jeg har fem børn, men de er alle voksne. Det var dog svært at finde interesserede børnefamilier. Vi blev spurgt, om vi var friske, og det var vi helt klart, tilføjer Anders Mechlenburg.

Oprindeligt skulle 2CV’en have hængt i køkkenet, men der var ikke plads. Nu pryder den opgangen i stedet. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Vi er tilbage i 2014. Dengang boede Anders og Katia i en villa, som Anders havde haft med sin ekskone, og der skulle gå næsten fire år og holdes et hav af møder, inden drømmen om den fælles bolig i Byfællesskabet kunne blive indfriet.

- Der var en del organisering, men det hele blev båret op af folks drømme. Man havde det her billede inde i hovedet om, hvordan det ville blive, siger Anders Mechlenburg.

- Vi sad med hver vores lejlighedsplan og flyttede på vægge og placerede stikkontakter. Det kan være svært at forestille sig på et stykke papir, og der er nok også et par stikkontakter, som vi har sat helt umotiveret, men det var spændende og sjovt, forsætter han og smiler.

Annonce

Fællesskabelsen

De mange møder handlede ikke kun om økonomi, lokalplaner og plantegninger. Det var også her, det fællesskab, som skulle være fundamentet for hele projektet, blev støbt.

- Fællesskab er noget, man skal arbejde på. Det tager tid, og man skal lære hinanden at kende.

På det tidspunkt var der ikke nogen, som kendte hinanden, men vi var gode til at supplere og have respekt for hinanden. Man bød ind med, hvad man nu kunne. Der var en revisor, der havde styr på det med økonomien. Så var der sådan en som mig fra den pædagogiske verden, der syntes, man lige skulle have en runde med, hvordan det gik, inden man gik i gang, siger Kaita Treguer.

Selv om det meste i Anders’ og Katias lejlighed er nyt, er der også plads til minder. Billedet er af Katias mor, mens vasen er lavet af Anders’ bedstemor. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ni familier

Byfællesskabet Thomas B består af ni familier, som ejer hver deres bolig.

Lejlighederne er mellem 75 og 130 kvadratmeter, og med til hver enkelt bolig hører derudover en altan eller en terrasse.

Fælleslejligheden er på 115 kvadratmeter og består af køkken, opholdsrum og to gæsteværelser.

Haverne på hele tagfladen er også fællesområde.

Praksis Arkitekter fra Troense på Sydfyn har tegnet og designet byggeriet.

Det odenseanske entreprenørfirma Amstrup & Baggesen har stået for opførelsen.

Byggeriet har kostet omkring 30 millioner kroner.

Fællesskab forpligter, siges det. Men hvordan og hvor meget? Kunne man tillade sig at trække sig tilbage for en stund og sige nej med god samvittighed? Det var nogle af de spørgsmål, som det nye bofællesskab skulle nå til enighed om.

- Man har vel også nogle drømme om, hvordan fællesskabet skal fungere. Da vi havde snakket lidt, fandt vi ud af, at alle havde den samme frygt for, om man nu også kunne få lov til at være sig selv. Om man kunne tillade sig at sætte sig et andet sted på fællesterrassen med en bog eller bare være i sin egen stilhed. Det kan man, slår Anders Mechlenburg fast:

De grå vægge og det sorte troldtektloft giver sammen med barstole ved køkkenbordet en umiskendelig atmosfære af bar eller club, og det er helt bevidst. Foto: Birgitte Carol Heiberg.

- Vi lever hver vores liv i vores lejligheder. Nogle kommer man tættere på end andre, men det er helt okay. Vi er jo forskellige. Jeg tror, vi er gode til at se hinandens gode sider. Det kan godt være, at der nogle ting, som jeg personligt ville vælge at gøre anderledes, men der er en ret stor rummelighed, tilføjer Katia Treguer.

Annonce

Den tiende lejlighed

Hver enkelt lejlighed er helt unik. Bortset fra placeringen af toilettet og køkkenet, som skulle ligge nogenlunde over hinanden grundet rørføringen, har de ni familier indrettet deres hjem, som de ønskede det.

- Det er jo alles drømmebolig. Og alle, der bor her, har gjort sig tanker om, hvordan de vil indrette sig. Derfor havde de naturligvis også nogle forestillinger om, hvordan et fællesrum skulle se ud, og hvad det skulle bruges til, siger Anders Mechlenburg.

Gustav Kjer og Noa Risbro hygger sig i den fælles opholdsstue med at se et afsnit af serien ”Klovn”. Foto. Birgitte Carol Heiberg

Fællesrummet er i virkeligheden en separat lejlighed, som alle ni familier har en andel i med bad og toilet, soveværelser, som gæster kan overnatte i, køkken og ikke mindst en kæmpestor opholdsstue. Selv møblementet er købt fælles ind. Og som Anders Mechlenburg antyder, er indretningen af en sådan fælleslejlighed ikke nødvendigvis helt så ligetil.

- Vi er ni familier, som har holdninger til, hvordan tingene skal være, så det handler meget om at finde et kompromis, der favner de forskellige ønsker. Det kræver nogle snakke, og vi øver os i at have tillid til hinanden, siger Katia Treguer.


Jeg vil nærmest sige, at det har beriget os at møde og leve med de her andre mennesker. Man er hurtig til at sætte folk i kasser, og det har været fedt af finde ud af, at de kasser ikke nødvendigvis altid passer. Det finder man ud af, når man lærer nogen at kende over længere tid og i forskellige sammenhænge.

Anders Mechlenburg


På et tidspunkt slap pengene til indretningen af fællesrummet op, men det var ikke nødvendigvis en dårlig ting, mener Anders Mechlenburg

- Så måtte vi alle sammen sætte de her drømme på standby. Vi havde en sofa, som vi blev enige om at stille derind, og stille og roligt har rummet som en knopskydning foldet sig ud, mens vi har brugt det, tilføjer Anders Mechlenburg.

Annonce

Måltidet

Fællesrummet bruges til alt muligt, og kigger man i kalenderen, er der ikke mange ledige fredage elle lørdage. Rummet er tænkt som en ekstra dagligstue, og her i coronanedlukningen er der nogle, der bruger det som hjemmekontor.

- Nogle af lejlighederne er på 110 kvadratmeter, hvor der bor fire eller fem personer. Det kan blive lidt trængt med børn og det hele. Så nogle gange flygter forældrene herop. Andre gange flygter de unge, siger Anders Mechlenburg og griner.

Byfællesskabet i Carl Nielsens Kvarter i Odense er tegnet af Praksis Arkitekter og opført af det odenseanske entreprenørfirma Amstrup & Baggesen. Byggeriet har kostet omkring 30 millioner kroner. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Selv bruger han ofte den ekstra stue, når han får børnene på besøg, og de skal nørde lidt musik.

- Så sætter vi os herind og ”hæver” en øl i køleskabet - man sætter en streg på en seddel, som da man boede på kollegie - og så får vi os en god snak, fortæller han.

Den delte lejlighed er naturligvis også der, hvor det ugentlige fællesmåltid bliver indtaget.

- Vi er tre voksne og en ung fra de enkelte lejligheder, som skiftes til at lave maden. Vi finder selv ud af, hvad vi skal lave. Konceptet er nem hverdagsmad, og hvert måltid koster 30 kroner. Det er mest hyggeligt, når folk kommer lidt før og hygger, men der er ingen tvang, Man kan også tage maden med tilbage til sin lejlighed, hvis man har lyst til det, forklarer Katia Treguer og tilføjer:

- Det er sjældent, at vi alle sammen er med, men vi er omkring 23 ud af 27 hver uge.

For Anders Mechlenburg, som er vokset op i et kollektiv, er det vigtigt, at børnene får plads, og at måltiderne ikke udvikler sig til voksenmøder.

Katia Treguer og Anders Mechlenburg har fra begyndelsen haft et klart billede af, hvordan de skulle indrette sig i deres nye lejlighed. Da de flyttede ind, blev der dog alligevel ændret lidt i planerne. Oprindeligt skulle fjernsynet have hængt på den modsatte væg, hvor et af billederne nu dækker det stik, der blev lavet til formålet. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Jeg kan huske, at vi børn ikke blev inkluderet i fællesskabet. Der er ellers virkelig megen værdi i, at et barn vokser om med mange voksne. Vi gør det, når der er fællesspisning, at vi finder en plads, hvor vi ikke plejer at sidde, og gerne mellem børn og deres forældre, så vi også lærer de her børn at kende, siger han.

Annonce

Haven

Ud over den fælles lejlighed deler Byfællesskabet kælder med fælles fryser, to store terrasser og en gårdhave, Rosenhaven, som de deler med resten af Odense, hvilket Katia og Anders synes er helt fint.

- Folk går meget stille rundt og hvisker, og man kan godt mærke, at ikke alle er klar over, at det er offentligt. Vægteren kommer forbi om aftenen og fortæller historier. Det er ret hyggeligt, og når man hører folks reaktion på parken hernede, bliver man egentlig bare glad for at bo her, siger Katia Treguer.

Det er dog ikke alle, der synes, det er hyggeligt med et bofællesskab i parken. Og der har været en del modstand fra nogle få af de mennesker, der bor i den gamle bydel på den anden side af parken.

Rosenhaven. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- De har jo fundet deres drømmebolig i de små, gamle huse, og de havde måske forstillet sig noget andet i den her park, hvor vi fik lov til at bygge huset, siger Anders Mechlenburg.

I det gode naboskabs navn inviterede Byfællesskabet til kaffe i parken året efter, de var flyttet ind, hvor de også inviterede indflyttere i de øvrige nye beboelser i området.

- Vi lavede nogle sedler, som vi stak i folks postkasser, hvor vi opfordrede dem til at tage kage med. Vi skulle nok sørge for kaffen. Vi ville gerne vise, at fællesskabet er åbent. Ellers er det ikke et rigtigt fællesskab. Vi tænkte ikke, at der ville komme ret mange, men vi var alligevel en 60 stykker. Der kom også nogle, som havde været skeptiske over for projektet, fortæller Katia Treguer.

Annonce

En berigelse

Efter tre år er projektet med fællesskabet i det lyseblå hus i Carl Nielsens Kvarter stadig under udvikling. En enkel familie er flyttet ud. En ny er flyttet ind. Anders, Katia og de øvrige beboere øver sig fortsat i at have tillid til hinanden. For hver gang man laver en regel, skaber man også en politimand, hvilket kan komme til at stå i vejen for spontanitet og udvikling, mener Anders og Katia.

Ud over de to fælles terrasser har hver lejlighed også en privat terrasse eller balkon. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Til spørgsmålet om, hvorvidt det var det rigtige valg, de tog for snart syv år siden, da parret besluttede sig for at skifte boform, er svaret et rungende ja.

- Jeg vil nærmest sige, at det har beriget os at møde og leve med de her andre mennesker. Man er hurtig til at sætte folk i kasser, og det har været fedt af finde ud af, at de kasser ikke nødvendigvis altid passer. Det finder man ud af, når man lærer nogen at kende over længere tid og i forskellige sammenhænge, siger Anders Mechlenburg

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Assens For abonnenter

78-årig bragede ind i Dittes bil og stak af: Så fandt hun tilfældigt bilen på deres fælles værksted

Odense

Beboere kæmper med vanvidskørsel: Påvirket bilist bragede ind i vejtræ ved legeplads

Kerteminde

Røveri mod Circle K: Mand med Netto-pose truede med 20-25 centimeter lang kniv

Annonce